DanBred: Ny teknik skal reducere fremtidens foderforbrug

Ved hjælp af metabolomisk selektion vil det allerede lave foderforbrug forbedres yderligere i fremtiden. Foruden fodereffektiviteten er det også smag og saftighed, der er i fokus, når fremtidens gris skal sammensættes.

En blodprøve fra en gris har meget at sige, når det kommer til udviklingen af fremtidige generationer. Det bevises af en helt ny måde at drive avl på, som sikrer et fortsat lavt foderforbrug og en god kødkvalitet hos fremtidens grise. Den nye måde kaldes metabolomisk selektion, og ifølge DanBred er virksomheden i front med at få den nye teknik klar til brug i praksis.

Ifølge avlsselskabet vil det betyde mærkbare forbedringer i dansk griseproduktion, når den nye teknik tages i brug. Særligt for egenskaber som lige nu er svære at måle, såsom fodereffektivitet.

Eksempelvis kan reduktionen i foderforbruget hos slagtegrise over fem år blive 0,05 i stedet for 0,04 foderenheder pr. kg tilvækst med denne nye teknik. For dansk griseproduktion betyder den ekstra fremgang en foderbesparelse på 7 millioner foderenheder pr. år.

Tjener landmandens interesse

Målet med DanBreds balancerede avlsarbejde er ifølge firmaet altid at tjene flest penge til den danske landmand. Og metabolomisk selektion er en mere præcis måde at udvælge de bedste grise til fremtidige generationer, og det vil kunne mærkes på produktiviteten i de danske besætninger. I praksis gøres dette ved at måle, hvilke molekyler der er i grisens blod og derved grave dybere i de avlsegenskaber, der former DanBred-grisen.

- Vi startede projektet Metabolomisk Selektion i 2020. Vi er i dag så langt, at vi ved, hvordan vi kan bruge den ekstra information fra grisens blod. Næste skridt er at eftervise, at vi rent faktisk bliver bedre til at udpege grise med f.eks. lavt foderforbrug, lyder det fra Tage Ostersen, afdelingsleder i Avl & Genetik hos Landbrug & Fødevarer.

Efterspurgt kødkvalitet

Kvaliteten af grisekød produceret af slagtegrise med DanBred-genetik er i forvejen høj. Også udenfor Danmark er der stigende interesse for kødkvalitet. Derfor er egenskaben intramuskulært fedt inkluderet i projektet, da det er en vigtig egenskab, når det kommer til smag og saftighed.

Hver uge indsamles data på slagtekroppe, hvor grisekammene analyseres for kødkvalitetsparametre. Der laves måling af ultimativ pH, farve, intramuskulært fedt og myofibrillær fragmenteringsindeks, hvor sidstnævnte er en indikator for proteinnedbrydningen i kødet og et udtryk for mørheden af kødet.

- Vi sender test af kødet til Aarhus Universitet, der dernæst sender os svaret på, hvordan grisen præsterer inden for de forskellige egenskaber, forklarer Tage Ostersen.

Samarbejde med planteforædler

Metabolomisk selektion er ikke kun en metode, der kan anvendes inden for avl af grise. Derfor er DanBred gået sammen med blandt andre Nordic Seed. Bygplanter har nemlig DNA, der minder om grises. Derfor er det, ifølge avlsselskabet, oplagt at samarbejde om at udvikle de nødvendige værktøjer.

- Metabolomisk selektion er metoden til at grave et spadestik dybere i forhold til at bruge avlskandidatens samlede »stofskifte-billede« i blodbanen. Ved at kende dette, kan vi bedre udvælge de rette avlsdyr til næste generation. De er faktisk en del længere i forhold til metabolomisk selektion, når det kommer til bygavl, og derfor er det en kæmpe gave, at vi kan samarbejde, selvom det er to forskellige fødevarer, siger Tage Ostersen.

Metabolomisk Selektion

Metoden bliver i første omgang anvendt på DanBred Duroc til at forbedre fodereffektiviteten.

Idéen bag metabolomisk selektion er at bruge data til at udvælge og avle de dyr, der udnytter foderet mest effektivt og giver den bedste kødkvalitet.

Projektet er et samarbejde mellem DanBred, Landbrug & Fødevarer - Sektor for Gris, Nordic Seed og Aarhus Universitet. Arbejdet er støttet af GUDP under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Kilde: DanBred

Læs også