Lange haler giver flere skader og sygdomme

En nyere italiensk undersøgelse viser flere skader og sygdomme hos slagtesvin, der ikke har fået kuperet haler.

Tilbage i 2015 viste en dansk undersøgelse af næsten 1,4 millioner slagtesvin, at svin med lange haler i ekstensive systemer havde flere skader og sygdomme end halekuperede slagtesvin, der kom fra mere traditionelle staldsystemer.

Nu har en italiensk undersøgelse med 52.500 slagtesvin vist lignende resultater.

Forskerne sammenlignede skader og sygdomme på og i slagtekroppe fra henholdsvis intensive og ekstensive systemer, hvor grisene henholdsvis var halekuperede i større eller mindre grad, eller havde hele haler.

Mere mavesår og Mycoplasma

Undersøgelsen viste blandt andet, at slagtesvin med lange haler har flere problemer med mavesår og lungeinfektioner, mens halekuperede grise til gengæld har flere rifter på ørene.

Ligesom i den danske undersøgelse blev slagtekroppene undersøgt i forbindelse med slagtning, hvor man undersøgte haler, lunger, lever, mave samt forekomsten af skader på selve slagtekroppen.

Der blev konstateret friske og kroniske skader på halerne hos 44 procent af slagtesvinene med lange haler sammenlignet med 0,2 procent hos halekuperede slagtesvin. 27 procent af de slagtesvin, der havde ukuperede haler, havde alvorlige og kroniske haleskader.

Lever og lunger påvirket

- Lungerne er det organ, der hyppigst påvirkes af infektion som følge af skader på halerne, kommenterer dyrlæge Samaneh Azarpajouh i en artikel i Pig Progress.

Dyrlægen konstaterer videre, at det stemmer overens med, at slagtesvinene med lange haler ikke blot havde flere haleskader, men at en større andel af de grise også har mykoplasma-lignende skader i lungerne.

- Men eftersom der ikke er noget direkte årsagsforhold mellem mykoplasma og haleskader, tyder det på, at det måske er nogle af de samme risikofaktorer, der er på spil, fortsætter dyrlægen med at kommentere.

Mavesår forekom også mere hyppigt hos slagtesvinene med lange haler, ligesom mælkehvide pletter i leveren, også kaldet ormepletter, der opstår som en følgevirkning af spoleorms vandring gennem leveren også forekom mere hyppigt hos de grise.

Erfaringer på vandring

Annalisa Scollo, der har udført undersøgelsen sammen med kollegaer, konkluderer, at når man undlader at kupere haler, skal der gøres noget ekstraordinært i grisenes miljø, og hun foreslår, at man bør studere management og opstaldning grundigt på de gårde, som lykkes med at opdrætte slagtesvin med lange haler uden nævneværdige skader hos dyrene.

Undersøgelsen er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Animals.