Danvet inviterer til årsmøde i Brædstrup
Danvet præsenterer igen i år et program spækket med faglige foredrag, når de afholder deres traditionsrige årsmøde på Pejsegården i Brædstrup.

Med to spor er programmet for Danvets årsmøde igen i år spækket med faglige foredrag for enhver svineproducents interesse. Det traditionsrige årsmøde afholdes i år fredag den 13. marts på Pejsegården i Brædstrup. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Datoen er sat til fredag den 13. marts, når Danvet igen inviterer svineproducenter og ansatte til årsmøde på Pejsegården i Brædstrup.
Som de tidligere år, har Danvet sammensat et stort og alsidigt program, hvor deltagere kan vælge netop de foredrag, der har den enkeltes interesse. Der vil igen i år også være en foredragsrække på engelsk, som omhandler emner, der er grundlæggende i dansk svineproduktion.
Hør blandt meget andet indlæg om: Farmers Club - mødestedet for udenlandsk arbejdskraft, sundhedsovervågning i svinebesætninger, PRRS områdesanering, opfølgning på PRRS sædsmitte, seneste nyt fra Danvet Research, fravænning uden antibiotika – italienske erfaringer, nyt analysetilbud fra Danvet, status på Afrikansk Svinepest, scanning af æggestokke og nybyggeri af slagtesvinestalde
Der vil desuden i forbindelse med middagen være underholdning med Nils Villemoes med foredraget »Bøvl«, der omhandler ledelse og andre udfordringer, leveret med humor og viden.
Læs hele programmet på Danvets hjemmeside.
cab
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































