Danvet præsenterer igen i år et program spækket med faglige foredrag, når de afholder deres traditionsrige årsmøde på Pejsegården i Brædstrup.
Datoen er sat til fredag den 13. marts, når Danvet igen inviterer svineproducenter og ansatte til årsmøde på Pejsegården i Brædstrup.
Som de tidligere år, har Danvet sammensat et stort og alsidigt program, hvor deltagere kan vælge netop de foredrag, der har den enkeltes interesse. Der vil igen i år også være en foredragsrække på engelsk, som omhandler emner, der er grundlæggende i dansk svineproduktion.
Hør blandt meget andet indlæg om: Farmers Club - mødestedet for udenlandsk arbejdskraft, sundhedsovervågning i svinebesætninger, PRRS områdesanering, opfølgning på PRRS sædsmitte, seneste nyt fra Danvet Research, fravænning uden antibiotika – italienske erfaringer, nyt analysetilbud fra Danvet, status på Afrikansk Svinepest, scanning af æggestokke og nybyggeri af slagtesvinestalde
Der vil desuden i forbindelse med middagen være underholdning med Nils Villemoes med foredraget »Bøvl«, der omhandler ledelse og andre udfordringer, leveret med humor og viden.
Læs hele programmet på Danvets hjemmeside.
cab
Læs mere om Afrikansk svinepest
ASF er en virussygdom med høj dødelighed. Derfor er der stort fokus på effektiv smittebeskyttelse for at undgå et udbrud på dansk jord.
Læs mere her
Læs mere om Danmark saneres for PRRS
En samlet dansk svinebranche er gået sammen om en national plan for at reducere forekomsten af PRRS blandt danske grise. Men hvad er det egentlig, og er det muligt helt at udrydde den smitsomme sygdom?
Læs mere her