Produktkonsulent Mette Albertsen har selv som tidligere driftsleder oplevet, hvilke konsekvenser manglende fodervejledning kan have.
- Foderet blev ikke anvendt korrekt og konceptet faldt til jorden, fortæller Mette Albertsen.

Hun er DLG Nordjyllands specialist i foderkonceptet PrimeFeed og sætter fokus på smågrisene. PrimeFeed er ud over smågrisefoder blandt andet også rådgivning i, hvordan foderet skal anvendes, ud fra et ønske om, at kunden skal have så meget ud af produktet som muligt. 

- Når man har købt produktet, hjælper jeg med at starte det op og følger løbende, hvordan det går og er med i overgangen til et nyt foder.

Jeg tager med på staldgangen og holder i hånden så tæt som landmanden ønsker det, fortæller Mette Albertsen, som har en baggrund som faglært landmand og jordbrugsteknolog, begge med speciale i svin. Herudover har hun arbejdet seks år som driftsleder med ansvar for alt fra grise til medarbejdere og indkøb.

Fodervejledning og tæt opfølgning

PrimeFeed konceptet handler helt fra start om at finde den rigtige blanding til den enkelte landmand og hans foderstrategi.

- Det kan godt være, at det mest optimale er ti fodringer om dagen, så grisene hele tiden har frisk foder, men hvis det praktisk ikke er muligt at fodre ti gange om dagen, er det ikke det, jeg rådgiver til, fortæller Mette, som hele tiden er opmærksom på, at det også skal kunne betale sig økonomisk for den enkelte svineproducent.

Mette Albertsen viser landmanden, hvad foderproduktet koster pr. gris, og hvilke resultater svineproducenten skal opnå og om det overhovedet er realistisk under de forhold og rammer, der er på den enkelte bedrift.

Foderblandinger efter størrelse

PrimeFeed er en foderserie til farestalden og ved opstarten i klimastalden.

Det er foderblandinger, som tager højde for grisenes størrelse. Der er forskel på, om man fravænner grise, som vejer 3-4 kilo eller måske vejer 6-7 kilo ved fravænning, for bare at nævne nogle af de muligheder, man har.

Foderet kan leveres i sække, big-bags eller blæses ind, enten som mel, crüsli eller piller. Og er der specielle hensyn at tage højde for, kan der laves en skræddersyet løsning til den enkelte landmand.

- Vores PrimeFeed-koncept er mere end et salg af foder. Det er en løsning, hvor succeskriteriet er, at svineproducenten får værdi af produktet, siger Mette Albertsen.
 

Svin