En undersøgelse fra Seges viste tilbage i 2010, at fede søer får flere dødfødte grise end slankere søer, når søerne er 3. læg eller derover. Grænsen mellem normal og fed blev dengang sat ved 19 mm rygspæk, og blandt andet derfor anbefales det, at søerne har en rygspæktykkelse på 16-19 mm ved løbning. Rygspækmåling giver imidlertid mulighed for en mere detaljeret vurdering af søernes huld, derfor har Danvet indsamlet data i to Danvet-besætninger for at kaste mere lys over sammenhængen mellem rygspæktykkelse og dødfødte.
Resultatet af dyrlægernes undersøgelse kan findes på Danvets hjemmeside. Her lyder konklusionen blandt andet, at procent dødfødte er signifikant højere ved rygspæktykkelse over 19 mm før faring, gennemsnitligt 2,3 procentpoint, svarende til 0,54 gris pr. kuld. Ved anbefalet rygspæktykkelse (16-19 mm) er der signifikant flere søer, som kun har 0 eller 1 dødfødt gris i forhold til søer med rygspæktykkelse under 16 eller over 19 mm. Der er signifikant flere søer, som har mere end tre dødfødte grise ved rygspæk 16-19 mm i forhold til søer med rygspæktykkelse under 16 eller over 19 mm før faring. Og der er tendens til færre totalfødte, når søerne er magre (<13 mm) eller fede (>24 mm).
Pattegrises brug af hule er undersøgt
Ikke publicerede data fra 2018 fra fem af besætningerne med løsgående søer, hvor der blev anvendt boks omkring faring viser, at dødeligheden i diegivningsperioden var 13-22 procent og totalpattegrisedødeligheden 22-32 procent. En betydelig del af de levendefødte grise, som dør før kuldudjævning, bliver primært klemt, dør af sult eller afkøling. En mulighed for at reducere pattegrisedødeligheden vil være at få pattegrisene tidligt ind i pattegrisehulen. Det er baggrunden for, at Seges Svineproduktion, Den rullende Afprøvning, har undersøgt pattegrises brug af hule ved to forskellige strategier i en afprøvning, hvor i alt 395 kuld indgik.
Resultatet viste, at en klargjort pattegrisehule medførte, at flere pattegrise benyttede hulen i udvalgte hvileperioder dag to efter faring sammenlignet med grise, som var huletrænet. Således benyttede cirka 32 procent af grisene hulen, når der blev gennemført huletræning (kontrol) mod cirka 37 procent i stier, hvor hulen var klargjort inden indsættelse af soen. Forskellen var statistisk sikker. Klargøringen inkluderede cirka 2 cm snittet halm på gulvet, en sok med hvedekerner og en jutesæk, som soen havde benyttet som redebygningsmateriale.
Søerne var løsgående indtil dagen før forventet faring, hvorefter de blev lukket i boks. Boksen blev åbnet cirka to dage efter faring. Farestien var indrettet med fulddrænet gulv og pattegrisehulen var med gummimåtte og varmelampe.
Læs mere om undersøgelsen i meddelelse nummer 1190 via svineproduktion.dk.
Fødevarestyrelsen kontrollerer svineflytninger fra næste uge
Stemmer besætningsstørrelsen i CHR overens med antallet af flyttede grise registreret i Svineflytte-databasen?
Det undersøger Fødevarestyrelsen fra næste uge i en såkaldt administrativ kontrol: Altså en automatisk sammenligning af CHR-registret og Svineflytte-databasen.
Fødevarestyrelsen har siden sommeren været i gang med en lignende kontrol af slagtesvineproducenter, og nu er turen altså kommet til smågriseproducenter. Det meddeler Seges Svineproduktion.
Hvis du falder ud i kontrollen, vil du automatisk få et brev i e-boks, hvor der står, hvad du skal gøre. Vær derfor opmærksom på at tjekke din virksomheds e-boks, hvor brevet bliver sendt til. Reagerer du ikke inden 14 dage, vil du blive kontaktet af den lokale veterinærenhed.
Læs mere om kontrollen via svineproduktion.dk eller via Fødevarestyrelsens hjemmeside.