I Totalstalden, som et nyt staldkoncept fra Gråkjær er navngivet, udnyttes de nyeste landvindinger inden for landbrugsbyggeri, hvilket sikrer en stald, der tilgodeser fremtidens krav til velfærd, lovgivning og miljø.
Trods den lave pris på 2.490,- pr. stiplads, får landmanden et produktionssikkert staldanlæg med lave omkostninger og høj effektivitet. Myndighedsbehandlingen, som byggetilladelse og brandteknisk redegørelse, sørger Gråkjær for, og begge dele er indeholdt. Det meddeler virksomheden i en pressemeddelelse.

Velfærd og økonomi
Gråkjær har over 45 års erfaring med projektering og opførelse af stalde i totalentreprise, og de benytter denne erfaring til at skabe innovation inden for staldkoncepter. Den høje indkøbsvolumen, der opnås gennem mere end 4.000 byggeprojekter, giver den optimale pris på byggeriet og en gennemtænkt byggeproces helt frem til et nøglefærdigt byggeri.
Gråkjærs erfaringer med myndighedsbehandling, såsom byggetilladelse og brandstrategi, gør at dette er inkluderet i det nye staldkoncept. Tilmed kan landmanden via en Ajour-app følge med i, hvordan byggeriet skrider frem.

Totalstalden
Konceptet er udviklet ud fra det behov, der er for at producere slagtesvin i Danmark. Det betyder, at foderanlægget med to udendørs siloer og 2-faset tørfoderanlæg med automater giver gode fodringsforhold. Panelinventaret, med 21 grise pr. sti og iblødsætning og overbrusningsanlæg, er med til at sørge for velfærd for grisene. Den diffuse ventilation er med energivenlig motor og lyset i stalden er LED-armaturer med meget lavt energiforbrug. Luft/varmepumper og gulvvarme i lejerne giver et behageligt miljø for både dyr og medarbejdere.
- Vi har udviklet et staldkoncept, der passer ind i landbrugets situation lige nu, siger Nikolaj Langelund Roushmann, markedschef i Gråkjær.
- Konceptet indeholder alt hvad der skal til, for at producere slagtesvin, men uden den store luksus. Stalden er dog stadig optimal for både miljø, dyr og medarbejdere. Her opnår landmanden en produktionsøkonomi, der overgår tidligere koncepter, og samtidig opnås nystaldseffekten, altså det at man har de sidste nye erfaringer omkring logistik, materialer, ventilation og inventar med i prisen.
Bygningsmæssigt opføres det nye staldkoncept i betonelementer med udleveringsrampe, toilet og teknikrum og fortank. Gavl, stern og vindskede er opført i vedligeholdelsesfrie stålplader.

Moderniseringstilskud
Gråkjær Miljøcenter har stor erfaring med ansøgning af puljer og tilskud.
- For de der allerede har tilsagn om moderniseringstilskud, men som ikke har fået bygget endnu, kan der være mulighed for at få forlænget tilsagnet, udtaler Nina Gamby, miljøfaglig chef.
Miljøcentret har allerede sikret et forlænget tilsagn for andre svineproducenter, således at der kan opføres nyt staldanlæg efter at fristen egentlig var udløbet.
- Vores knowhow på området har gennem de sidste 10 år hjulpet mange landmænd med miljøansøgninger og myndighedsbehandling. Det at lægge en strategi for bedriften mange år frem, kan sikre at man undgår beslutninger, der senere spænder ben for udvidelser, påpeger Nina Gamby fra Gråkjær Miljøcenter.

Svin