- Svinepest, risikoen for at sygdommen breder sig yderligere og dyrevelfærdsdebatten, herunder også dyretransporterne.

Sådan lyder det meget klart og hurtigt på spørgsmålet om, hvad de største aktuelle udfordringer er for dansk svineproduktion fra Thomas Fugl fra Lars Fugl & Søn, Nordlunde ved Nakskov på Lolland.

Virksomheden eksporterede sidste år en million smågrise til Polen.

 

Franskmændene tog action

Thomas Fugl peger desuden på, at vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse efter hans mening skal gøres færdigt hurtigst muligt:

- Det kan kun gå for langsomt, og indrømmet, så undres jeg over, at det i Danmark kunne tage halvandet år at få taget beslutningen om hegnet og få igangsat opgaven, når vi nu ved, at franskmændene så hurtigt efter, at der var udbrudt svinepest i nabolandet Belgien havde sat hegn op.

- Jeg tænker, at franskmændene valgte »at gøre«, fremfor at spørge først i EU, for hurtigst muligt at beskytte sig mod den frygtede sygdom.
Videre er Thomas Fugl godt tilfreds med, at man sætter vildtkameraer op ved de såkaldte vildtpassager i vildsvinehegnet, så man kan se, hvad der kommer ind over grænsen og med det samme foranstalte nye tiltag, hvis det viser sig, at der trods vildsvinehegnet alligevel kommer vildsvin ind over grænsen.


 
Nye tiltag er nødvendige

Yderligere mindst to tiltag bør sættes i gang hurtigst muligt mener Thomas Fugl: Øget kontrol med indførelse af madvarer og skiltning mod at smide mad i naturen:

- Jeg har ingen problemer med, at vi i Danmark benytter os af udenlandske håndværkere og arbejdere. Det gør vi også selv. Men jeg har et problem med, at mange af dem tager fødevarer, der kan være inficeret med svinepest, med fra deres hjemland og her til Danmark, når de har været hjemme på weekend. Derfor mener jeg, at Fødevarestyrelsen straks bør foranstalte kontrol af alle udenlandske varebiler, der kører hen over grænsen.

 

- Ikke råd til skilte

Videre ønsker Thomas Fugl på, at der ved grænserne og på de tre-fire store rastepladser og transportcentre på Sjælland og Lolland-Falster, hvor mange rumænske, polske, russiske, og lettiske chauffører gør holdt, bliver sat store informationstavler op om ikke at smide fødevarer i naturen.

Samtidig opfordrer han til, at man generelt på rastepladser og lignende steder får tømt skraldespandene oftere, da overfyldte skraldespande gør, at folk smider deres affald i naturen:

- Nok har vi ikke vildsvin på hverken Sjælland eller Lolland-Falster, der går frit, men hvis man med lidt skiltning, sådan som man allerede har det flere steder på Fyn og i Jylland, generelt kan få folk til at tænke sig lidt om, inden de smider resterne af en pølse i naturen, synes jeg, at pengene er givet godt ud.

Thomas Fugl har selv kontaktet Fødevarestyrelsen et par gange, senest i sidste uge, og bedt om at disse tavler blev sat op.

- Men jeg har netop fået svar, at pengene var brugt op til skiltning.

- Jeg undres virkelig, for hvis det kan modvirke milliardtab for det danske samfund og dansk landbrug, hvis her konstateres svinepest, så synes jeg de relativt få penge er givet ualmindelig godt ud.

 

Jagt skal udføres med omtanke

Om jagt på vildsvin mener Thomas Fugl, at den skal udføres med største omtanke.

- Vildsvin er kloge dyr, så når man jager vildsvin et sted, risikerer man nemt at jage dem et nyt sted hen, sådan som man har set det i flere østeuropæiske lande. Og flytter de sig, risikerer man, at de flytter svinepesten med til det nye sted, hvis de har den.

Derfor anbefaler Thomas Fugl, at man benytter den tjekkiske model. Her har man hegnet et 40 kvadratkilometer område ind, hvor man vidste, der var vildsvin – og så har man lavet foderpladser, hvor man så har kunnet foretage en nedskydning, hvilket man har haft stor succes med.

 

Vask af biler et godt tiltag

De allerede vedtagne procedurer blandt andet om vask af biler efter hver enkelt svinetransport er absolut nødvendige tiltag, og dem bifalder Thomas Fugl.

- Her på stedet har vi vaske- og desinfektionsanlæg, sådan som man også har de to steder i Padborg, hvor lastbiler, der har været i udlandet og kommer til Danmark og skal køre svin- eller kreaturer, kan vaske og desinficere dem sikkert og grundigt, inden de skal læsse grise. Det samme bliver alle biler, der læsser hos os, ligesom der udstedet certifikat på hver enkelt vask.

Certifikaterne er randfarvede alt efter i hvilke områder de må køre i. Sorte betyder de har været i land med svinepest og følgelig først må køre til dansk besætning efter syv dages karantæne, rød fra land, der grænser op til land med svinepest og karantæne i to dage, og endelig grøn fra lande, hvor der ikke er konstateret den frygtede sygdom.

Svin