Stor forskel på beregning af pattegrisedødelighed
Rådgivere fra Velas opfordrer til ensartet metode, hvis besætninger skal kunne sammenlignes.

Der anvendes forskellige metoder til at beregne dødeligheden i farestalden, og det kan skabe forvirring, påpeger Velas-rådgiver. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Efter den seneste runde af DB-Tjek er rådgiverne hos Velas blevet opmærksomme på, at der anvendes forskellige metoder til at beregne dødeligheden i farestalden.
Det påpeger rådgiver Søren Andersen i nyhedsbrevet Trynekontakten.
- Det kan være forvirrende, og det er vi næppe de eneste, der oplever. Samtidig er det ikke ligegyldigt, hvilken beregning man bruger, når vi laver hitlister og sammenligner besætningsdata på tværs af landet, siger han.
Forskellige metoder i brug
I nyhedsbrevet forklarer Søren Andersen derfor, hvordan de forskellige beregninger kan anvendes.
I Cloudfarms er opgørelsen af reelle døde pattegrise før fravænning retvisende, hvis alle døde grise registreres. Hvis der mangler registreringer i enkelte dage, kan opgørelsen ifølge rådgiveren ikke bruges og vil heller ikke være retvisende over tid. Hvis man derimod er sikker på, at alle døde grise registreres løbende, er metoden velegnet både på korte og længere perioder.
Den beregnede pattegrisedødelighed tager udgangspunkt i de søer, som har faret i perioden. Her indgår levendefødte grise fra disse søer samt de grise, der fravænnes ved søernes første fravænning, mens ammesøer ikke er inkluderet. Det betyder, at beregningen kan være misvisende, selv over en periode på tre måneder.
Mest retvisende over længere tid
Den korrigerede pattegrisedødelighed beregnes som forskellen mellem levendefødte og alle fravænnede grise i perioden. Her følges ikke enkelte søer, men alle grise, der er født og fravænnet. Derfor kan metoden give et skævt billede i korte perioder, eksempelvis ved ugemanagement, men den er til gengæld den mest retvisende i E-kontrollen og ved DB-Tjek.
Alle tre beregninger kan bruges, hvis de anvendes korrekt, og hvis alle grise registreres. Velas anbefaler dog at anvende den reelle dødelighed i det ugentlige management og den korrigerede dødelighed i E-kontrollen for at opnå det mest retvisende billede.
Samme princip i AgroVision
I AgroVision beregnes dødelighed i farestalden på samme måde som den korrigerede pattegrisedødelighed i Cloudfarms. Derfor er den velegnet til opgørelser over længere perioder og i E-kontrollen.
Hvis man registrerer alle døde grise i programmet, kan man i gruppeanalysen og ved ugemanagement anvende nøgletallet »døde i procent af levendefødte«. Når man ser over en periode på 13 uger, bør dette tal og dødeligheden i farestalden være ens, forklarer Søren Andersen.







































