En ny analyse, som Velas står bag på baggrund af tal fra Seges Innovation, viser, at udgifter til maskiner er en af de største og mest oversete poster i planteavlen. Faktisk bruger de planteavlere med salgsafgrøder, der har højeste maskinomkostninger, omtrent dobbelt så meget pr. hektar sammenlignet med de bedste.

- I planteavl, hvor det i forvejen kan være udfordrende at tjene penge, er det her et af de steder, hvor du virkelig kan rykke noget. For nogle kan det faktisk være forskellen på, om der er røde eller sorte tal på bundlinjen, fortæller Poul Østergaard, rådgiver i virksomhedsøkonomi i Velas.

Ifølge analyserne er potentialet for forbedringer betydeligt.

- Vi kan se, at der i nogle tilfælde kan hentes flere tusinde kroner pr. hektar ved at optimere maskinomkostningerne. Og det er penge, der går direkte på bundlinjen, siger Poul Østergaard.

Samtidig peger han på, at mange landmænd undervurderer, hvor meget der er at hente.

- Hvis man bare kan hente 2.000-3.000 kroner pr. hektar, vil langt flere have en positiv bundlinje. Derfor er det her et område, man ikke må overse, siger han.

Analysen viser, at blandt planteavlere med salgsafgrøder bruger de, der ligger i bunden, dobbelt så meget på maskinomkostninger pr. hektar i forhold til planteavlerne i toppen.

- Det kan altså koste dig hele overskuddet, hvis du ikke har fokus her, siger Poul Østergaard.

Hurtige beslutninger

Maskinomkostninger dækker blandt andet over afskrivninger, vedligehold, brændstof, forsikring og forrentning.

- Det er den største omkostningspost i planteavlen. Alligevel oplever jeg, at mange har langt større fokus på stykomkostninger som gødning og kemi, siger han.

Ifølge rådgiveren skyldes det blandt andet, at maskinomkostninger kan være sværere at gennemskue.

- De er meget afhængige af vejr og drift. Hvis det er et godt år, kan man føle sig overmaskineret. Og hvis det regner, kan man tænke, at man burde have haft mere kapacitet. Det gør det svært at ramme det rigtige niveau, siger han.

En af de største udfordringer er, at investeringer i maskiner ofte sker uden grundige beregninger.

- Der bliver handlet for mange maskiner, uden at man får regnet konsekvenserne igennem. Det bliver lidt for meget på mavefornemmelse - hvad der lige føles rigtigt i situationen, siger Poul Østergaard.

Det står ifølge rådgiveren i kontrast til andre investeringer i landbruget, selvom beløbene for maskiner er store.

- Hvis man skal købe jord eller bygge nyt, så regner man grundigt på det. Men når det gælder en traktor eller en mejetærsker til flere millioner, så bliver beslutningen ofte taget langt hurtigere, siger han.

De rigtige beslutninger kan være svære at tage. I gode år kan man føle sig overmekaniseret, og i regnfulde år kan man mangle kapacitet. Arkivfoto: Christian Carus

De rigtige beslutninger kan være svære at tage. I gode år kan man føle sig overmekaniseret, og i regnfulde år kan man mangle kapacitet. Arkivfoto: Christian Carus

De bedste har en strategi

Når Poul Østergaard dykker ned i analysen og kigger på de bedrifter, der lykkes bedst med maskinøkonomien, er der én ting, der går igen: De har en plan.

- De har gjort sig nogle klare overvejelser om, hvor stor maskinparken skal være, hvornår det giver mening at skifte, og om de vil køre med nyt eller ældre materiel. Der er ikke én rigtig løsning - det handler om at have en strategi, der passer til bedriften, siger Poul Østergaard.

Samtidig har de en god fornemmelse for at tilpasse maskinparken til arealet.

- Mange siger, at de kan tage mere jord ind på den samme maskinpark. Det er ofte et tegn på, at de allerede har for meget kapacitet, siger han.

Ineffektivitet koster

Det er ikke kun de store investeringer, der har betydning. Også den daglige drift spiller ind.

- Logistikken betyder mere, end mange tror. Hvis du har marker mange forskellige steder, bruger du meget tid på transport. Det koster både tid, slid og brændstof, siger Poul Østergaard.

Selv små ting som unødige kørsler eller dårligt planlagt rækkefølge af markarbejde kan påvirke økonomien.

- Når en mejetærsker koster flere tusinde kroner i timen, bliver det hurtigt dyrt, hvis den står stille eller kører ineffektivt, siger han.

Hans klare anbefaling er, at man får sat tal på sin maskinøkonomi - og gerne med hjælp udefra.

- Man skal være nysgerrig på det og få nogen til at kigge på det sammen med sig. Vi kan regne på økonomien, og planteavlsrådgivere kan hjælpe med at vurdere, hvad der er den rigtige maskinløsning i forhold til driften, siger Poul Østergaard.

For i sidste ende handler det om at træffe de rigtige beslutninger - ikke de hurtige.

- Lad være med at tage beslutninger, bare fordi det regner i dag. Tænk i stedet over, hvad der giver mening de næste fem år, siger han.

Maskiner