I uge 49 bandt svineproducenten i overført betydning 180 kroner fast i halen på hver gris, han sendte ud af stalden.

De 180 kroners tab fordeler sig med 140 kroner pr. slagtesvin, mens smågriseproducenten har tabt 40 kroner pr. gris, konstaterer Jørgen Cæsar Jensen, der er økonomi- og virksomhedsrådgiver i Agri Nord.

- Siden finanskrisen har vi set disse hyppige udsving, der bliver kraftigere og kraftigere, og det er en virkelighed, vi skal vænne os til, siger Jørgen Cæsar Jensen.

Desværre går der lang tid, før priserne stiger. Det er først for alvor i det sene forår, at prisstigningen forventes at komme, lyder det fra økonomirådgiveren.

Plus i 2019

Hvis en ny prognose fra Landbrug & Fødevarer holder stik, så bliver prisen 1,20 kroner pr. kg mere end i år, og så vil svineproducenten nå op over produktionsprisen. Det vil altså sige, at han ikke længere vil sætte penge til ved at producere svinekød, forklarer Jørgen Cæsar Jensen.

 

Svin