Seges Svineproduktion, Den rullende Afprøvning har gennemført en undersøgelse, der viste signifikant færre døde indtil kuldudjævning og færre dødfødte pattegrise, når søerne blev tildelt en større mængde halm op til faring.
Den totale dødelighed indtil kuldudjævning var signifikant lavere, når 10 kilo halm var tildelt i forhold til kontrolgruppen, hvorimod der ikke var en signifikant forskel mellem tildelingen af 5 kilo halm og kontrolgruppen.
Antallet af dødfødte pattegrise blev signifikant reduceret ved tildeling af både 5 og 10 kilo halm i forhold til kontrolgruppen. For antallet af døde indtil kuldudjævning var der dog ikke en klar effekt af behandlingen.
De tildelte halmmængder skabte imidlertid betydelige problemer i besætningens gyllesystem, selvom der i en tredjedel af stierne udelukkende tildeltes halm i halmhæk. Det kan således ikke anbefales at tildele hverken 5 eller 10 kilo før faring, medmindre gødningssystemet kan håndtere det.
Læs mere om forsøget i meddelelse nummer 1182 via svineproduktion.dk.
Et mælkefoderanlæg skal udfordres
Ifølge svinekonsulent Niels Hegelund, LMO, så viser resultater fra DB-Tjek ikke den store forskel på DB mellem mælkeanlæg (MM) og uden mælkeanlæg (UM). Her lander tallene på henholdsvis 6.635 kr. i DB på besætninger med mælkeanlæg (20 besætninger) og 6.721 kr. i DB i besætninger uden mælkeanlæg. (74 besætninger), hvor en del af årsagen til forskellen i DB også ligger i, at 75 procent af MM-besætninger har indkøbte polte, mens dette kun er 54 procent for UM-besætningerne.
- Merudgiften til mælk og foder til pattegrisene har været 5 kr. pr. gris. Og en af fordelene ved at tildele mælk i farestien er, at grisene får en lidt højere fravænningsalder og dermed skulle kunne klare sig på knapt så dyre blandinger i smågrisestalden. Men der er bare ingen forskel, på hverken fravænningsvægt eller pris pr. Fes smågrisefoder mellem de to grupper, påpeger konsulenten i nyhedsbrevet »Trynekontakten«.
Det, man ikke kan se på tallene, er, om antal søer ville være reduceret, hvis der ikke var købt et mælkeanlæg. Men der er, ifølge Niels Hegelund, heller ikke forskel på kuld pr. årsso og diegivningsdage. Der er derfor ikke meget, der tyder på, at man reelt har fået noget ud af sin investering – ikke endnu i hvert fald.
- Min konklusion er fortsat, at hvis man har eller vil investere i et mælkefoderanlæg, så skal man udfordre sit anlæg, så soen kommer til at passe nogle flere grise, så man kan spare nogle ammesøer, og få flere faringer igennem hver faresti, lyder anbefalingen fra Niels Hegelund.
Afprøvning af desinfektion mod MRSA
Seges Svineproduktion, Den rullende Afprøvning har gennemført en mindre undersøgelse, en såkaldt screening, hvor der ikke er fundet en positiv effekt af desinfektionsmidlet LQV på forekomsten af husdyr-MRSA i grisene eller i staldluften, selvom LQV har udvist stor drabseffekt på MRSA ved laboratorieundersøgelser.
Husdyr-MRSA forekommer i hovedparten af danske svinebesætninger, og staldpersonalet er ofte bærere af husdyr-MRSA på huden og i næsen. For om muligt at reducere forekomsten af humane bærere er der interesse for, om tiltag i staldene gør det muligt at nedsætte forekomsten af MRSA i grisene og i staldmiljøet. Der er derfor i denne afprøvning (screening) undersøgt, om det nye desinfektionsmiddel LQV bl.a. ved gentagen grundig forstøvning ud over grisene kunne nedsætte forekomsten af MRSA.
Afprøvningen er gennemført i første halvdel af 2019 i Seges-besætningen Grønhøj, hvor tre forsøgskamre med hver 30 grise og tre tilsvarende kontrolkamre med hver 30 grise indgik i undersøgelsen. Afprøvningen er gennemført samtidigt i alle seks kamre over en seks ugers observationsperiode og er et samarbejde mellem Statens Serum Institut, Aarhus Universitet og Seges Svineproduktion.
Find mere om afprøvningen i meddelelse nummer 1183 via svineproduktion.dk.