bannerPos

Tildeling af halm reducerer antal dødfødte

22-10-2019 09:00

Seges Svineproduktion, Den rullende Afprøvning har gennemført en undersøgelse, der viste signifikant færre døde indtil kuldudjævning og færre dødfødte pattegrise, når søerne blev tildelt en større mængde halm op til faring.

Den totale dødelighed indtil kuldudjævning var signifikant lavere, når 10 kilo halm var tildelt i forhold til kontrolgruppen, hvorimod der ikke var en signifikant forskel mellem tildelingen af 5 kilo halm og kontrolgruppen.

Antallet af dødfødte pattegrise blev signifikant reduceret ved tildeling af både 5 og 10 kilo halm i forhold til kontrolgruppen. For antallet af døde indtil kuldudjævning var der dog ikke en klar effekt af behandlingen.

De tildelte halmmængder skabte imidlertid betydelige problemer i besætningens gyllesystem, selvom der i en tredjedel af stierne udelukkende tildeltes halm i halmhæk. Det kan således ikke anbefales at tildele hverken 5 eller 10 kilo før faring, medmindre gødningssystemet kan håndtere det.

Læs mere om forsøget i meddelelse nummer 1182 via svineproduktion.dk.

Et mælkefoderanlæg skal udfordres

Ifølge svinekonsulent Niels Hegelund, LMO, så viser resultater fra DB-Tjek ikke den store forskel på DB mellem mælkeanlæg (MM) og uden mælkeanlæg (UM). Her lander tallene på henholdsvis 6.635 kr. i DB på besætninger med mælkeanlæg (20 besætninger) og 6.721 kr. i DB i besætninger uden mælkeanlæg. (74 besætninger), hvor en del af årsagen til forskellen i DB også ligger i, at 75 procent af MM-besætninger har indkøbte polte, mens dette kun er 54 procent for UM-besætningerne.

- Merudgiften til mælk og foder til pattegrisene har været 5 kr. pr. gris. Og en af fordelene ved at tildele mælk i farestien er, at grisene får en lidt højere fravænningsalder og dermed skulle kunne klare sig på knapt så dyre blandinger i smågrisestalden. Men der er bare ingen forskel, på hverken fravænningsvægt eller pris pr. Fes smågrisefoder mellem de to grupper, påpeger konsulenten i nyhedsbrevet »Trynekontakten«.

Det, man ikke kan se på tallene, er, om antal søer ville være reduceret, hvis der ikke var købt et mælkeanlæg. Men der er, ifølge Niels Hegelund, heller ikke forskel på kuld pr. årsso og diegivningsdage. Der er derfor ikke meget, der tyder på, at man reelt har fået noget ud af sin investering – ikke endnu i hvert fald.

- Min konklusion er fortsat, at hvis man har eller vil investere i et mælkefoderanlæg, så skal man udfordre sit anlæg, så soen kommer til at passe nogle flere grise, så man kan spare nogle ammesøer, og få flere faringer igennem hver faresti, lyder anbefalingen fra Niels Hegelund.

Afprøvning af desinfektion mod MRSA

Seges Svineproduktion, Den rullende Afprøvning har gennemført en mindre undersøgelse, en såkaldt screening, hvor der ikke er fundet en positiv effekt af desinfektionsmidlet LQV på forekomsten af husdyr-MRSA i grisene eller i staldluften, selvom LQV har udvist stor drabseffekt på MRSA ved laboratorieundersøgelser.

Husdyr-MRSA forekommer i hovedparten af danske svinebesætninger, og staldpersonalet er ofte bærere af husdyr-MRSA på huden og i næsen. For om muligt at reducere forekomsten af humane bærere er der interesse for, om tiltag i staldene gør det muligt at nedsætte forekomsten af MRSA i grisene og i staldmiljøet. Der er derfor i denne afprøvning (screening) undersøgt, om det nye desinfektionsmiddel LQV bl.a. ved gentagen grundig forstøvning ud over grisene kunne nedsætte forekomsten af MRSA.

Afprøvningen er gennemført i første halvdel af 2019 i Seges-besætningen Grønhøj, hvor tre forsøgskamre med hver 30 grise og tre tilsvarende kontrolkamre med hver 30 grise indgik i undersøgelsen. Afprøvningen er gennemført samtidigt i alle seks kamre over en seks ugers observationsperiode og er et samarbejde mellem Statens Serum Institut, Aarhus Universitet og Seges Svineproduktion.

Find mere om afprøvningen i meddelelse nummer 1183 via svineproduktion.dk.

Nu afgøres om aksbeskyttelsen i hvede skal deles i to sprøjtninger

Planteavlskonsulenter landet over foretager hver uge observationer i afgrøderne og melder angreb af skadegørere ind til landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen. Her er en kort status på denne uges registreringer.

Studietur til Brasilien og Argentina

Landbrug, natur og kultur er meget anderledes i Brasilien og Argentina på grund af helt andre klimatiske og politiske betingelser. Nu er der en chance for at opleve det på en studietur fra 18. november til 1. december i år.

Det trækker mod en tidlig høst

- Afgrøderne står godt lige nu, men vejrudsigten siger tørt og varmt de kommende uger. Så jeg forudser, det bliver en tidlig høst indenfor den normale høstperiode, vurderer Mogens Hansen.

No till giver senere såning af vårafgrøder

På Lynggård har man efterhånden mange års god erfaring med pløjefri dyrkning. - Vi ser mest en udfordring i koldere jord om foråret og dermed let 14 dages senere såning af vårafgrøder, siger driftsleder Mogens Hansen.

Tyve års tjek på om pesticider udvaskes til grundvandet

Varslingssystemet for udvaskning af pesticider til grundvand (VAP) blev for 20 år siden skabt ud fra et politisk ønske om at sikre kvaliteten af grundvandet. VAP har siden leveret resultater om risikoen for udvaskning af pesticider og dermed ny viden til reguleringen af pesticider.

Udlejning af landbrugsejendomme

De fleste landbrug råder ofte over et eller flere stuehuse, som ikke anvendes i forbindelse med driften, men derimod udlejes til enten private eller medarbejdere.

Sæt et vandur på strengen og undersøg vandets indhold

En ko skal drikke tre gange sin ydelse, men gør den det? En bygningsrådgiver anbefaler at få sat et vandur på streng, at få lavet en vandanalyse og gjort vandkarrene rene hver eneste dag. Og sidst, men ikke mindst, bør man tænke over, om ens vandkar hænger i den rigtige højde, 70-70 centimeter over jorden.
Side 1 af 1849 (36972 artikler)Prev1234567184718481849Next