En vaccine, der kan stoppe udbredelsen af afrikansk svinepest (ASF) blandt vildsvin, er kommet langt tættere på i forhold til for et halvt år siden. Det konkluderer Jens Munk Ebbesen, der er områdedirektør for fødevare- og veterinære forhold hos Landbrug & Fødevarer, efter et forsøg, der er lavet på EU’s referencelaboratorium for afrikansk svinepest i Madrid, og som er offentliggjort i magasinet Frontiers in Veterany Science.

Vaccinen har vist en 92 procents beskyttelse mod ASF hos vildsvin, og samtidig har den gjort, at andre vildsvin, der har været i kontakt med de vaccinerede vildsvin, efter et par uger har været i stand til at opbygge antistoffer mod ASF. Og det er gode nyheder, konstaterer L&F-direktøren.

- For et år siden havde jeg nok sagt, at der nok ville gå ti år, før vi kunne have en vaccine, men nu er jeg mere optimistisk. Nu tør jeg godt at sige, at om fem år er det realistisk, at vi kan have en vaccine klar, siger Jens Munk Ebbesen.

Flere udfordringer

Tidligere på året hørte Jens Munk Ebbesen en af forskerne bag projektet, Jose M. Sánchez Vizcaíno, fortælle om bestræbelserne på at bekæmpe ASF på en kongres i Rusland.

Og selvom man er kommet tættere på at få en vaccine, er der stadig udfordringer, fortalte Vizcaíno, der er en af de førende ASF-eksperter i verden.

- Der er mange ting, som man er usikker på endnu, dels i forhold til om man kan være helt sikker på, at vaccinen ikke smitter andre. For 40 år siden havde man også afrikansk svinepest i Spanien, men dengang havde man dårlige erfaringer med, at den vaccine, man udviklede dengang, faktisk spredte smitten i stedet for at forebygge imod den. Så man vil selvfølgelig være forsigtig for at sikre, at det ikke sker igen. Det er den ene udfordring, fortæller Jens Munk Ebbesen og fortsætter:

- Den anden udfordring er at finde ud af, hvor lang tid den immunitet, man får ud af vaccinen, er. Det har man heller ikke styr på endnu. Den sidste udfordring er, at det »kun« er 92 procent af vildsvinene, der bliver immuniseret ved vaccinen, men hvad så med de sidste? Giver det en falsk tryghed, hvor man har nogle vildsvin, der reagerer på vaccinen, mens andre ikke gør, lyder det fra den danske direktør.

Den spanske forsker betonede, at kampen for at bekæmpe ASF effektivt ikke er vundet endnu, og han opfordrede på kongressen forskere til at arbejde seriøst videre på at få lavet en ASF-vaccine.

Danmark skal holde vildsvinekursen

De problemer, der har været med afrikansk svinepest i Europa, har i høj grad rod i, at smitten er blevet transporteret af vildsvin fra sted til sted.

Tal fra EU-Kommissionens indberetningssystem for tilfælde af afrikansk svinepest i EU-landene og Ukraine viser, at der i 2019 har været 96 tilfælde af ASF i tamme svin, hvilket er langt færre end antallet af vildsvin, der har fået den farlige virus. I alt er der indrapporteret 2.717 tilfælde af ASF hos vildsvin i samme periode i EU-landene. Derfor skal Danmark fortsætte med kampen for at holde landet helt fri for vildsvin, som det blandt andet sker med nedskydningskampagner og opbygningen af vildsvinehegnet, mener Jens Munk Ebbesen.

- Vi har jo den helt unikke mulighed, fordi vi har meget få vildsvin sammenlignet med vores naboer. Derfor er det jo stadig en mulighed at gøre det. Og der går jo flere år, før vi kan sige, at vildsvin ikke udgør nogen risiko. Der går mange år endnu, siger han.

Den rigtige kurs i kampen mod ASF

Afrikansk svinepest har ramt over 55 lande på tre kontinenter, og virussen har især vist sig at være smittefarlig gennem større bestande af vildsvin. Det er den smittevej, som forskerne i Madrid arbejder på at stoppe.

- Vildsvin er hårdt påvirket af virussen, og til dato har der ikke været nogen kontrolforanstaltninger, der for alvor har virket i kampen mod ASF. Betydningen af at vaccinere vildsvin blev demonstreret tydeligt efter årtusindskiftet, hvor klassisk svinepest ramte forskellige europæiske lande, og hvor en oral vaccine blev udviklet til at få bugt med antallet af infektioner i vildsvinebestanden i Tyskland, siger en anden af forskerne, José Barasona ifølge Pig Progress.

Jens Munk Ebbesen er enig i, at den kurs, som forskerne i Madrid har valgt i kampen mod ASF, er den rigtige.

- Hvis vaccinen nu er fuldstændig effektiv, og den ikke er med til at sprede smitten, så virker det. Det her er selvfølgelig en helt anden type virus. Men ikke desto mindre lykkedes det jo for tyskere at udrydde klassisk svinepest ved at vaccinere vildsvinebestanden, siger L&F-direktøren og fortsætter:

- Hvis man kunne det igen med afrikansk svinepest, så ville det jo være rigtig godt. Ingen tvivl om det. Det er også det, som man har arbejdet på i mange år i Rusland, at udvikle en vaccine, der kan det, siger Jens Munk Ebbesen.

Men der er for mange forskelle på klassisk og afrikansk svinepest til, at man uden videre kan finde den rigtige vaccine mod ASF, tilføjer han.

- Afrikansk svinepest rammer immunforsvaret, og hvis et tam- eller vildsvin har et svækket immunforsvar, er det svært at skabe en vaccine, der kan virke. For det kræver, at det har et immunforsvar, der kan reagere. Og hvis det er ødelagt, er det jo svært at lave en vaccine.

Afrikansk svinepestSvin