bannerPos

Ny faglig podcast til branchen

Podcasten »Griseriet« er tilgængelig på Spotify, Apple Podcast eller Spreaker.
07-08-2020 07:00

Den første episode af Cevas nye podcast Griseriet er nu frit tilgængelig for alle på iTunes, Spotify og Spreaker.

Moderne svineproduktion udvikler sig, og det kræver sin landmand at følge med. Svaret på denne udfordring er »Griseriet«, som er en ny podcast om faglige udfordringer, hvor snakken tager udgangspunkt i erfaringer fra staldgangen og konkrete tiltag.

- Griseriet er en podcast med en praktisk tilgang og fokus på retningslinjer, som landmænd, konsulenter og dyrlæger kan forholde sig til og arbejde ud fra, fortæller produktchef Anja Kibsgaard fra Ceva, der lancerer podcasten.

Hver episode varer 20-30 minutter, og værten Henrik Balleby får besøg af en række eksperter, der giver deres anbefalinger på området. Det giver en god og nuanceret debat med flere perspektiver, fortæller folkene bag podcasten.

- Der er mange måder at have en besætning på, så debatten skal være nuanceret og gøre det klart, hvad de abstrakte idealer betyder for medarbejderne i stalden, siger Anja Kibsgaard.

Fokus på holdstyring

I den første episode diskuterer Michael Frederiksen fra SvineRådgivningen og Henrik Bech Pedersen fra Ceva udfordringer og fordele ved holdstyring og udfasningen af zink. De har begge mange års erfaring som konsulenter og lægger vægt på, at holdstyring som redskab kræver struktur og målbare målsætninger – og hvordan gør man det i praksis?

- Det kræver god kommunikation mellem fare- og klimastald og klare målsætninger, som alle medarbejderne kender. Det er vigtigt at måle resultaterne for at se, om indsatsen betaler sig, forklarer Henrik Bech Pedersen.

Podcasten er tilgængelig på Spotify, Apple Podcast eller Spreaker, hvor der løbende bliver lagt nye episoder op, som du kan lytte til – på farten eller på staldgangen.

cab

Forlæng tilladelser til produktion i særlige tilfælde

Det skal være muligt at forlænge produktionstilladelser, så producenter under ekstraordinære omstændigheder kan lukke ned for produktion uden at skulle risikere, at de ikke kan åbne for den igen, når tiderne bliver bedre, mener miljøudvalgsformanden i LandboNord.

Blå blok indkalder til samråd om minivådområder

Det går alt for langsomt med at få godkendt ansøgninger om minivådområder, mener blå blok, der nu kalder fødevareminister Mogens Jensen (S) i samråd.

Ny uddannelse til bestyrelsesmedlemmer

Danmark har fået sin første uddannelse målrettet bestyrelsesmedlemmer i andelsselskaber og lignende virksomheder. Det første hold er netop udklækket.

Jagt på et spøgelse

Hvor der ikke sås vintersæd, skal der sås efterafgrøder – undtagen ved sent optagne rodfrugter. Det er landbrugets bedste middel til at jage det politiske kvælstof-spøgelse på flugt, mener næstformanden i Bæredygtigt Landbrug.

Dyrenes Beskyttelse går i krig mod minkindustrien

Debatten om dyrevelfærd raser på blandt andet minkområdet. Nu kræver Dyrenes Beskyttelse, at minkindustrien bliver udfaset i Danmark.

Bedriftsbesøg om det gode håndværk

Der var et inspirerende bedriftsbesøg hos familien Hansen ved Lintrup forleden, hvor Syddansk Kvæg i samarbejde med SLF havde inviteret til en snak om gode vaner i stalden samt lav dødelighed og høj ydelse blandt gårdens dyr

Guld kan være en fornuftig investering

Det kan være fornuftigt at have guld med i investeringsporteføljen, vurderer en analytiker.

Diarré-udfordringer løst med vaccine

Det koster både bundlinje og arbejdsglæde, når fravænningsdiarréen florerer i klimastalden. Løsningsforslagene er mange og effekten forskellig fra besætning til besætning. Svinefagdyrlæge Jens Sørensen fra Danvet har dog erfaret, at vaccination mod E. coli både kan redde griseliv og forhindre økonomiske tab.

Tyskland: Afrikansk svinepest påvist langt fra det truede område

Der er fundet ASF i et vildsvin i Brandenburg langt fra det definerede truede område. Således er der nu påvist 37 ASF-tilfælde i Tyskland. En endelig bekræftelse afventes stadig.
Side 1 af 1933 (38648 artikler)Prev1234567193119321933Next