Grønne søer, damme og regnvandsbassiner dækket med et tæppe af andemad er et almindeligt syn i det danske landskab og boligområder. Andemaden vokser lystigt, fordi der som regel er et højt indhold af næringsstoffer i det drænvand, som ender i småsøerne.

Når de små planter dør, synker de til bunds, forårsager iltsvind og ender som slam og sediment på søens bund. Derved mister søen eller regnvandsbassinet kapaciteten til at fjerne større nedbørsmængder, og det er et problem for kommuner og lodsejere. Nu får de imidlertid hjælp af en ny teknik, udviklet af GUDP-projektet »Fra Drænvand til Protein II«. Det skriver Miljøstyrelsen i en meddelelse.

Kommuner tager teknikken til sig

- Vi har fået henvendelser fra mange kommuner og har renset søer flere steder sammen med projektpartner Dansk Biogødning, siger projektleder Bodil Pallesen, der er seniorspecialist ved Teknologisk Institut.

- Det er meget positivt, at den skimmer, vi har udviklet med partner Lykke-H, har vist sig at være både effektiv og skånsom til at rense de næringsstofbelastede søer og damme med, og det tyder på, man kan få en forretning ud af at rense søer på den måde.

Det overordnede formål med projektet var dog ikke at hjælpe kommunerne med vandrensning. Det var derimod mere overordnet at finde en metode til at fjerne de overskydende næringsstoffer i drænvand og bruge dem til dyrefoder.

- Vores mål var at løse et forureningsproblem ved at udnytte andemad til at optage overskuddet af næringsstoffer, og derefter høste andemaden og udnytte biomassen som proteinfoder til svin, forklarer Bodil Pallesen.

Andemadsprotein til svin

Vil man have en produktion af andemad, der kan bruges som proteinfoder, skal man dyrke den i bassiner, hvor man kan styre vandets indhold af næringsstoffer. Man kan bruge drænvand og eventuelt tilsætte afgasset gylle, for at få det rette næringsstofniveau.

Desuden er der brug for at udvikle metoderne til håndteringen af andemaden yderligere, hvis de grønne vandplanter skal kunne bruges som svinefoder.

- Vi har bjærget andemaden og anvendt den som foder til fritgående søer. Den viste sig at fungere godt og have et meget højt proteinindhold på 25 procent og nogle gange mere. Aminosyresammensætning var også vældig god til svin, fortæller Bodil E. Pallesen.

Imidlertid er hun på det rene med, at fodring med andemad i større skala skal foregå på en anden måde.

- Vil man bruge det i produktionsmæssig sammenhæng, kunne man for eksempel anvende det i vådfordringsanlæg, eller eventuelt ensilere det som grovfoder til søer på friland, siger hun.

Insekter fodret med andemad

Projektdeltageren Nutriflow, som stod for projektets arbejde med foder, har undervejs skiftet fokus. Virksomhedens ejer og stifter Carsten Lund Pedersen producerer nu også fluelaver og har grundlagt pionervirksomheden Enorm. Larverne skal bruges som proteinfoder til fisk og grise og på længere sigt til fødevarer.

Derfor afprøvede projektdeltagerne parallelt med GUDP-projektet også andemaden som foder til Black Soldier Flies i anlæg hos Enorm. Andemaden viste sig at kunne erstatte 25 til 50 procent af standardfoderet til laverne med godt resultat.

Imidlertid er det unødigt kompliceret at bruge andemad som insektfoder og derefter lave svinefoder af insekterne.

- Men vi mener dog fortsat, at der er perspektiv i at udvikle en metode, hvor man producerer andemad til svinefoder i bassiner, siger Bodil Pallesen.

Deltagerne i projektet var virksomhederne Dansk Biogødning, Lykke-H. og Nutriflow (oprindeligt Nutrimin) i samarbejde med Teknologisk Institut, hvor Bodil E. Pallesen er seniorspecialist.

cab

Fodring af griseSvin