Ifølge Seges Svineproduktion vil et analyseresultat altid være forbundet med en vis usikkerhed. Årsagen til denne usikkerhed er en kombination af flere faktorer.
Der kan være usikkerhed ved de forskellige analyser, men også usikkerhed i forbindelse med prøveudtagningen. På grund af disse usikkerheder anbefaler Seges, at der aldrig kun indsendes en enkelt prøve. Antallet af prøver, der bør indsendes, afhænger af foderets/råvarens homogenitet, partiets størrelse samt hvilke analyser, der skal foretages.
Seges Svineproduktion pointerer, at det altid er vigtigt at gøre sig klart, hvad en analyse skal bruges til. Formålet med et analyseprogram for hjemmeblandere er at sikre, at det færdige foder indeholder de planlagte næringsstoffer.
Hvis analysen skal bruges som kvalitetssikring af foderet, skal udgiften til et analyseprogram holdes op mod, hvad det koster at underforsyne grisene med næringsstoffer.

Sikkerhedsmargin
I visse tilfælde vil det være billigere at indlægge en sikkerhedsmargen, for eksempel normen +5 procent, frem for at analysere foderet. Dette gælder for eksempel for aminosyrer og fosfor, når mineralsk fosfor er billigt i indkøb. En miljøgodkendelse, hvor der stilles krav om at følge normerne, kan dog gøre dette umuligt på protein og fosfor.
Ved brug af råvarer med forholdsvis stabil sammensætning, som for eksempel sojaskrå, kan der bruges aktuelle tabelværdier for næringsindhold, når et foder sammensættes.
Ved brug af råvarer med stor variation i indhold af næringsstoffer, som for eksempel biprodukter, bør der analyseres for næringsstofindhold og variation mellem partier.
Ved opfodring af eget korn kan det vælges at anvende næringsstofværdierne fra årets kornanalyser og korrigere for den aktuelle vandprocent.  

Omhyggelighed i prøvetagningen
Analyser af prøver er ifølge Seges Svineproduktion ikke pengene værd, hvis ikke de er udtaget på den rigtige måde.

Når der udtages prøver, er det derfor meget vigtigt, at prøven er udtaget korrekt, så et efterfølgende analyseresultat er troværdigt og dermed giver mulighed for en korrekt konklusion.

Der er følgende grundregler for udtagning af prøver:

•    Alle dele af partiet skal have en lige stor chance for at indgå i den endelige prøve. Ønskes der for eksempel en prøve af en bunke korn, skal hver eneste kerne i bunken have en chance for at indgå i den prøve, der analyseres

•    Udtag aldrig en prøve med en ske/skovl/spand/hånd eller lignende et enkelt sted i det parti, som der skal udtages en prøve fra

•    Det er bedst, hvis prøverne kan udtages i forbindelse med, at varen er i bevægelse. Tag et tværsnit af hele varestrømmen (fx ved fyldning/tømning af en silo). Det letteste er at udtage et tværsnit et sted, hvor varen falder lodret ned

•    Sørg for at mikse materialet inden prøven eller prøverne udtages.

•    Er der store partikler eller klumper i det materiale, der ønskes en prøve fra, skal materialet knuses inden prøven tages. På denne måde får en større del af partiet samme chance for at indgå i den endelige prøve som små partikler

•    Anvend sammensat prøveudtagning, hvilket vil sige, at der udtages mange prøver, som så samles til en stor prøve

•    Samleprøven neddeles ved hjælp af en prøveneddeler, som skal anvendes korrekt og være udformet med mere end 30 spalter

Overordnet gælder, at hvis der udtages en prøve, der ikke er repræsentativ for den råvare eller foderblanding, man ønsker at undersøge, er det i bedste fald spild af penge til analyser, der ikke kan bruges til noget.

I værste fald drager man på baggrund af analyseresultaterne en forkert konklusion, hvilket efterfølgende kan føre til, at der spildes endnu flere penge i for eksempel fejlinvesteringer.