I et kinesisk studie har man undersøgt, hvorvidt grise, fritter, katte, hunde, fjerkræ og ænder kan blive smittet med Covid-19.

Forsøget på grisene blev foretaget på fem 40 dage gamle grise af hvid race, som blev inokuleret med Covid-19 i næsen. De var derefter anbragt i samme rum som tre andre grise. Det viste sig, at hverken de grise, forsøget var foretaget på, eller de grise, som var i kontakt med forsøgsgrisene, var smittet med Covid-19.

- Dette er et af de studier, som vi kan finde inspiration i, når vi ønsker at blive klogere på, hvilke virus den danske svineproduktion kan blive eksponeret for. Det er interessant at se, hvordan det i dette tilfælde ikke har været muligt for grisene at blive smittet med Covid-19, fortæller chefforsker og specialdyrlæge hos Seges Svineproduktion Charlotte Sonne og tilføjer:

- Jeg er sikker på, vi vil se flere af denne slags undersøgelser fremover, og dem følger vi selvfølgelig med i.

Katte og fritter er ifølge det kinesiske studium meget modtagelige for virussen. Hunde var i mindre grad modtagelige, men blev ikke syge.

cab

Svin