Vi skal dele masser af data

Hos svineproduktionen Håstrupgård i trekantområdet vægter man driftssikkerhed og økonomi, og her har man valgt Jysk IT i Billund til at løse opgaven

IT Én af dem, der har taget springet til Microsoft 365 med hjælp fra Jysk IT er Håstrupgård midt i trekantområdet.

Medindehaver Esben Graff ser frem til at tage de mange funktioner og muligheder i brug. I første omgang har det netop været muligheden for at dele data, der har været vigtig for ham.

Medarbejderne skal kunne skrive data ind fra produktionen, som så bliver tilgængelige på en fælles enhed - tidligere var det servere, og med Microsoft 365 ligger informationerne i skyen.

 

Tre generationer på 12 år

Siden 2008 har gården med nu 20 ansatte klaret sig med først enkeltstående computere, senere en central server, cloudløsning og nu altså Microsofts 365.

Til forskel fra server-løsningerne er det for Håstrupgård en væsentlig besparelse, da både egen server og licens på software er dyre løsninger. Esben Graff anslår, at udgifterne med Office 365 bliver halveret.

- Udover at spare 50 procent af de omkostninger, som vi tidligere havde til server-løsning, har vi prioriteret at have data liggende ét sted, så vi stadig er sikre på at have god back up, hvis noget skulle gå galt, siger han.

Her giver det ro, at Jysk IT har en størrelse, hvor de kan garantere en sikker backup, sammen med en stærk support hele vejen rundt om Microsoft 365´s mange muligheder.

Med en cloud-løsning kan en pc udskiftes og kobles op på cloudløsning, uden at der skal flyttes data over eller installeres masser af software.

- Vi kan bare tage en pc, kyle den ud og få installeret en ny, siger Esben Graff.

Esben testede selv TEAMS delen i Microsoft 365 inden skiftet for hele virksomheden. ”Teams” er Microsofts afløser for Skype. Corona-krisen har ført til en total omlægning af næsten alle møder med leverandører.

- Under Corona-krisen gik alle møder fra at være her på stedet til at bruge ”Teams”. Det virker bare, så det et måden fremover, siger han. Deling af dokumenter med hinanden virker godt med det her set up. At jeg så altid har dokumenter/mail med på telefon, tablet mv. er en ekstra gevinst.

 

Drifts-sikkerhed er afgørende

Håstrupgård har avls- og opformeringsbesætning med 1400 søer fordelt på 4 sites.

De mange data er vigtige, ligesom det også er altafgørende at tingene virker.

- Vi har nogle gange fødevarestyrelsen siddende, når vi skal have eksportere, og her er det afgørende at eksempelvis printeren kører perfekt, siger Esben Graff.

Der skal stempel på hver eneste print, så der er et vis pres på hardwaren.

- For os, er det vigtigt, at vi har en IT-leverandør, der er der, når vi har behovet, siger Esben Graff, der har brugt JYSK IT de sidste små 20 år.

Haastrupgaard har desuden valgt at få kameraovervågning fra JYSK IT til brug for adgangskontrol ved en adgangsbom, så der er dokumentation for, hvem der kører ind.

jba

Håstrupgård

Håstrupgård i Trekantområdet har avl og opformering af racerne Dansk Yorkshire, Landrace og Duroc med i alt 1400 søer.

Produktionen er fordelt på fire sites.

Ud over avl og opformering drives 700 hektar.

Håstrupgård har 20 ansatte.

Læs også

Mad lavet på larver: Fremtidens køderstatning udvikles i Danmark
Robotmaskinstation skal køre på dansk biodiesel
Gamer grise: Forskning med grise og videospil giver interessante resultater
Fremtidens biomasse skal være dansk, lokal og økologisk
Du giver heller ikke dit NemID til fremmede, vel?
Kunstig intelligens skal booste bæredygtig plantebeskyttelse