Rotor- eller pickup-rive?

I forbindelse med Grovfoderekskursion 2021 udførte Seges en test af river. Testen blev gennemført i første slæt i en efterårsudlagt blanding 42 og blev forleden beskrevet på Landbrugsinfo.

Udbyttet var relativt højt – cirka 4.800 FEN pr. hektar. Kløvergræsset var derfor spredt ud umiddelbart efter skårlægning.

Rivens konstruktion har stor betydning, når kløvergræsset skal bjerges med god kvalitet. Målsætningen er mulighed for indstilling for et lavt sandindhold, minimalt spild og et jævnt skår, der sikrer den efterfølgende finsnitning god kapacitet.

I testen deltog tre river: En fire-rotors Claas Liner-rive fra Danish Agro Machinery. Riven passer til 12 meter faste kørespor. Riven var en ikke offentliggjort 2022-model – derfor er der heller ikke offentliggjort billeder af maskinen.

En Kuhn Merge Maxx pickup-rive fra Maskinhandler Indkøbsringen. Riven er 10,97 meter bred. Ud over samling af skåret i midten, kan riven levere skåret i én side, for sammenlægning af to skår i de små slæt, hvor finsnitterens kapacitet ikke kan udnyttes.

En Plöeger CM4240 selvkørende pickup-rive. Riven er 11,5 meter bred. Som Kuhn kan riven levere skåret i den ene side, for sammenlægning af to skår. Desuden kan den ønskede skårbredde vælges i styringen, hvorefter maskinens GPS styrer skårets bredde og placering.

Forskel på skårene

Der var markant forskel på skåret fra de tre river.

Claas-rotorriven laver det traditionelle brede skår med en stor overflade.

Kuhn-pickupriven laver et smalt, men luftigt skår.

Plöeger-pickupriven laver et smal og kompakt skår.

Rotorriven præsterede markant mindst spild. Grunden skal findes i, at begge pickup-riverne havde svært ved at samle græs op, hvor der var spor fra skårlægger eller spreder. Hvor der ikke var spor, var spildet lille. Rotorriven var mindre følsom for spor, da den sammenriver på tværs af spor.

Visuelt vurderet, lavede rotorriven og Plöeger pickup-riven de mest jævne skår, hvor Kuhns var mere ujævnt. Men det visuelle indtryk kunne ikke genfindes under finsnitningen, hvor Kuhns skår gav den mest homogene finsnitning tæt forfulgt af Claas-rotorriven. Plöeger-skåret havde finsnitteren lidt sværere ved at tygge. Forskellen i kapacitet mellem de to yderpunkter var under de gældende forhold godt 10 procent.

Det vurderes, at forklaringen skal findes i, at Claas og Kuhns mere luftige skår har tilladt tørring af kløvergræsset efter sammenrivningen, hvorimod Plöegers smalle kompakte skår lukker mere af for eftertørring. Og i dette første slæt var bunden af skåret fugtigt efter sammenrivningen.

I en anden fugtsituation, hvor kløvergræsset sammenrives overtørt, er det sandsynligt, at Plöeger vil være bedst til at holde på den tilstedeværende fugt.

Lavt sandindhold

Evnen til at sammenrive med lille sandindhold vægter højt. Generelt siger man, at sandindholdet ikke må overstige én procent af tørstof, men man ved fra en tidligere FarmTest, at de bedste river kun øger sandindholdet med 0-0,2 procent.

Tørstofindholdet efter sammenrivning var 34 procent. Altså perfekt timet i forhold til målsætningen for tørstofindhold på 32-37 procent ved ensilering.

Stigningen i sandindhold var ekstrem lille ved de tre medvirkende river: Claas Liner præsterede 0,1 procent af tørstof. Kuhn Merge Maxx præsterede 0,0 procent af tørstof. Plöeger CM4240 præsterede 0,0 procent af tørstof.

Hvis det omregnes til kg sand, er forskellen mellem rotorriverne og pickup-riverne knap 6 kg pr. hektar. Pickup-riverne gjorde det altså bedst, men ud fra et meget lavt niveau.

Ud fra de meget små forskelle mellem disse tre river, er det er derfor langt vigtigere at sørge for jævne marker og undgå muldskud for at reducere forurening af græsensilagen med sand, lyder konklusionen.