Løvblæser med høj ydelse og lavt støjniveau
En nye BGA 300 bliver den første af sin slags fra Stihl.

Med en blæsekraft på 25 Newton er den nye BGA 300 en absolut topmodel og desuden den første rygbårne løvblæser i Stihl-batteriserien.
Med en blæsekraft på 25 newton er den nye BGA 300 den første og mest kraftfulde rygbårne løvblæser fra Stihl, som drives af batteri.
Løvblæseren henvender sig frem for alt til professionelle brugere, som får en maskine med høj ydelse og et yderst lavt støvniveau. Dette skyldes det innovative støjdæmpningssystem Stihl Silencer System.
BGA 300 kendetegnes desuden af sin meget høje lufthastighed på 87 meter i sekundet, hvilket gør det nemt for brugeren at blæse selv våde, tunge efterårsblade væk både hurtigt og effektivt.
BGA 300 har takket være det patenterede støjdæmpningssystem Stihl Silencer System det laveste støjniveau i sin kapacitetsklasse. Den innovative teknik reducerer støjniveauet til maksimalt 93 decibel og bidrager til et mindre støjende miljø, også for beboere og forbipasserende. Støjdæmpningssystemet reducerer støj rundt om hele maskinen i en vinkel på 360 grader.
- BGA 300 er en meget kraftfuld batteridrevet løvblæser, som dog har et utroligt lavt støjniveau takket være vores Stihl Silencer System. Støjdæmpningssystemet reducerer ikke bare selve støjniveauet, men forbedrer også lydkvaliteten markant ved at minimere generende frekvenser, siger Mats Gustafsson, produktchef for Stihl Norden.
Tre forskellige blæse-niveauer
Løvblæseren fjerner effektivt og nemt blade og andet grønt affald, og brugeren kan regulere den ønskede blæseeffekt i tre forskellige niveauer.
Med et ekstra boost-niveau opnår BGA 300 sin maksimale effekt, uden tidsbegrænsning. Både blæserørets længde og håndtagets position kan nemt justeres og tilpasses efter brugerens behov.
Blæserøret kan desuden fastgøres på enheden, hvilket letter transporten. Det ergonomiske bæresystem mindsker belastningen for brugeren, og med hoftebæltet og rygbatteriets tyngdepunkt centreret tæt på kroppen, fordeles vægten optimalt.
At gasreguleringen nemt kan fikseres med et enkelt knaptryk, bidrager også til et bekvemt arbejde selv ved længere og kontinuerlige arbejdsopgaver.
Batterisystem til alle vejrforhold
BGA 300 drives af et 36 V lithium-ion-batteri, som indgår i batterisystemet Stihl AP-system. For at opnå en maksimal ydelse anbefales rygbatteriet AR 3000 L. Ved behov for lavere vægt kan brugeren også vælge det lettere AR 2000 L batteri.
Batterisystemet Stihl AP er designet til professionelle brugere og til brug under udfordrende forhold og påvirkes ikke af fugt eller regnfulde forhold.
Stihl BGA 300 er kompatibel med Stihl Smart Connector 2 A og kan dermed nemt integreres i den cloud-baserede systemløsning Stihl Connected. Denne smarte håndtering af maskinparken giver blandt andet brugeren et detaljeret billede af driftstid, ladestatus, kommende vedligeholdelse og historik.