Går rundt om enebærbuske

Kun i ekstremt vejr søger Galloway-kvæget på Enebærodde i ly under enebærbuske eller i granskoven, som Fødevarestyrelsen har accepteret som vinterhi for Jytte Schaldemoses hårdføre dyr.

- Om det skal være læskure, eller om bevoksningen er god nok for kontrollanterne. Det skal vi selv vurdere, og det gør kvægholdene usikre, siger formanden for Fynsk Kødkvæg, Jytte Schaldemose, som på Enebærodde har accept fra Fødevarestyrelsen til, at enebærbuskene er tilstrækkeligt vinterly for sine Galloway-dyr. Galloway-dyrene er hårdføre, og søger kun ly i ekstremt vejr bag enebærbuskene eller en granbevoksning på Enebærodde. På hjemadressen i Jersore fik Jytte Schaldemose alligevel en bøde på 15.000 kroner, da en betjent en vinterdag i 2020 kom tilfældigt forbi en midlertidig fold med 14 tyre. En granbevoksning med tør bund, som her på Enebærodde, kan være tilstrækkeligt vinterhi. Onsdag den 7. december er der dialogmøde i Vissenbjerg om netop mulighederne og reglerne for helårsgræsning og udegående dyr i vinterperioden.

Helt ude på spidsen af Enebærodde nyder en flok Galloway-kvæg den friske november-blæst, og også udsigten til Lindø og til Midskov lige på den anden side af den smalle og dybe passage ind til Odense Fjord.

- Ofte tager de sig også en tur ud i vandet, fortæller Jytte Schaldemose, indehaveren af det hårdføre kvæg, som afgræsser omkring 80 hektar af det helt unikke naturareal.

De ældste af de 17-18 voksne dyr har gået på Enebærodde, lige siden Jytte Schaldemose indgik græsningsaftale med Stiftelsen Hofmansgave, som ejer den langstrakte tange ved mundingen af Odense Fjord.

Går ude året rundt

- De går herude året rundt og har vænnet sig til de mange turister, som færdes herude. Kun i ekstremt vejr søger de ly blandt enebærbuskene eller granskoven, der af Fødevarestyrelsen er accepteret som vinterhi.

Som formand for Fynsk Kødkvæg og indehaver af Jersore Galloway med i alt 90 dyr og afgræsning på flere lokaliteter oplever Jytte Schaldemose ligesom sine kolleger frustration netop over reglerne omkring vinterhi for de ellers hårdføre racer, der foruden Galloway blandt andet også tæller Skotsk Højlandskvæg og Hereford.

Usikkerhed om reglerne

Således har hun for nylig fået en dom på 15.000 kroner, fordi nogle af hendes dyr på hjemadressen i Jersore ifølge en forbipasserende politimand og den efterfølgende kontrollant fra Landbrugsstyrelsen ikke fandt tilstrækkeligt ly med tørt underlag en vinterdag i 2020. En dom, som Jytte Schaldemose langtfra er enig i, da der var tale om en midlertidig fold i den ellers milde vinter, og sagen intet har med misligeholdelse af dyrevelfærd at gøre.

Netop kontrol og reglerne bevirker, at mange kødkvægavlere afholder sig fra helårsgræsning og naturpleje.

- Der er stor usikkerhed om reglerne, og det er os selv, som skal vurdere, hvorvidt forholdene omkring dyrenes vinterhi er tilstrækkelige. Altså om der skal være læskure, eller om bevoksningen er god nok for kontrollanterne. Det gør folk usikre, da det hurtigt kan koste bøde, selv om dyrene slet ikke benytter sig af et læskur, som tilmed skæmmer ude i naturen, understreger kødkvægformanden.

Dispensation til fodring

På arealerne på Enebærodde har Fødevarestyrelsen godkendt bevoksningerne som vinterhi, netop fordi der samtidig er tørt i skovbunden.

- Tillige har jeg fået dispensation til at give dyrene tilskudsfoder som wrapballer, hvis der ikke er græs nok. Det er i sagens natur afgørende, at der ved helårsgræsning er foder nok, understreger Jytte Schaldemose.

Tillige skal der være adgang til frostfrit vand i folden, og i tilfældet på Enebærodde er der ført en vandledning ud til de få bygninger fra vandværket ved Hasmark Strand seks kilometer derfra.

Håber på flere naturplejere

Trods de mange regler håber hun som formand for Fynsk Kødkvæg, at der trods alt er nye og yngre kvægfolk, som har mod på at udføre naturpleje.

- Vi kæmper løbende for at forbedre vilkår og regler, og der er da også sket fornuftige lempelser. Blandt andet som i mit tilfælde med forordningen om naturkalve, hvor kalvene på naturarealer først behøver at blive øremærket senest ni måneder efter fødslen, eller når de flyttes fra marken.

Hun mener dog, at naturpleje kræver et vist areal og dermed et større antal dyr.

- Små arealer på for eksempel fem hektar vil være svært og tidskrævende. Derfor lyder min opfordring til lodsejere i naturområder at gå sammen og dermed gøre området mere attraktivt for afgræsning. Samtidig skal der være økonomi i arbejdet, og det kræver gode aftaler med lodsejerne.

Møde om udegående dyr

Der bliver rig lejlighed til at høre nærmere om reglerne og forholdene omkring udegående dyr i vinterhalvåret onsdag den 7. december, hvor Velas Naturerfagruppe og Fynsk Kødkvæg indbyder til dialogmøde om emnet klokken 19.00 hos Velas i Vissenbjerg.

- Der er stigende interesse for helårsgræsning og vintergræsning, som led i plejen af naturarbejder. Samtidig er der stor bevågenhed på dyrevelfærden i den sammenhæng. Derfor håber vi, at rigtig mange kvægfolk vil møde op til dette aktuelle møde, lyder opfordringen fra formanden for Fynsk Kødkvæg, Jytte Schaldemose.

Det vil således være indlæg fra såvel Fødevarestyrelsen og Fyns Politi om reglerne for udegående dyr, kontrollen på arealerne og det retslige efterspil, hvis der sker overtrædelser eller ligefrem dyreværnssager.

Fødevarestyrelsen: Vigtig dialog

- Det er vigtigt med dialog, og vi hører gerne kødkvægsavlernes erfaringer og syn på sagen, siger dyrlæge Else Enemark fra Fødevarestyrelsen, som har et indlæg ved dialogmødet.

Der bliver endvidere et fagligt indlæg om forhold, herunder fodertilgangen, som er vigtigt for et sundt kvæghold. Det står Ove Rugager Madsen fra Velas for.

Det koster 50 kroner at deltage, og tilmelding sker senest den 5. december. 

Læs også