Drænprojekter udskydes på grund af stram likviditet

- Her på egnen er der et betydeligt efterslæb, både med etablering af nye dræn og vedligeholdelse af bestående, siger Jens Skjoldager fra Skjoldager Dræn- & Entreprenørforretning ApS, der har til huse ved Bjergby nord for Hjørring.

- Der er blandt andet et stort behov for nydræning af arealer med 50-100 år gamle teglrørs-dræn, som ikke fungerer mere, lyder det fra Jens Skjoldager.

- Problemet med disse gamle dræn er, at de tit ligger blot 60-70 centimeter nede. Det betyder, at de i mange tilfælde er blevet trykket - og i nogle tilfælde knust - af trykket fra de moderne, tunge maskiner, fortæller entreprenøren fra Vendsyssel.

- Der er blandt andet et stort behov for nydræning af arealer med 50-100 år gamle teglrørs-dræn, som ikke fungerer mere

Jens Skjoldager, Skjoldager Dræn- & Entreprenørforretning ApS

Han forklarer efterslæbet med nydræninger og vedligeholdelse af eksisterende dræn med en stram likviditet hos mange landmænd.

- I de senere år har vi haft flest dræningsopgaver hos svineproducenterne, som tilsyneladende har haft lettest ved at skaffe finansiering til dræning. Henover tid dræner vi hos alle typer bedrifter, fortæller Jens Skjoldager.

Alle mulige jordtyper

- Vi er ude i alle mulige jordtyper, lige fra let sandjord til stiv lerjord. Jordtypen har tydeligvis ingen betydning for dræningsbehovet, konstaterer han.

- Når en mark er ved at trænge til at blive drænet, viser det sig typisk ved, at våde pletter stille og roligt bliver større og større, så der gradvist bliver et større stykke, der skal køres udenom, lyder det fra den nordjyske entreprenør.

- En mark, der er ved at trænge til at blive drænet eller få renset bestående dræn, kan sagtens være fint tør, når der sås om foråret. Kommer der så en del regn i perioden op til høst, er den samme mark måske så våd, at det ikke er til at køre på den med høstmaskinerne, slutter Jens Skjoldager.