Gør dine gamle drænkort digitale
Få dine papir-drænkort gjort digitale, så du altid har dem ved hånden. Det sparer både tid og penge, lyder opfordringen fra skov- og naturrådgiver.

Eksempel på et digitalt drænkort.
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
DRÆN Mange gamle drænkort på papir er efterhånden ikke videre nøjagtige, da flere fixpunkter i landskabet efterhånden er forsvundet, og marker er blevet lagt sammen eller skilt ad. Drænkort over den samme ejendom kan være en blanding af luftfotos med dræn tegnet i hånden, kort fra landboforeninger, landmålere, fotokopier, matrikel- eller markblokkort og mange andre afarter. Alderen kan svinge fra omkring 100 år op til i dag.
- Vi har nok alle prøvet at stå i marken med et drænkort, vi ikke har kunne få til at passe. Så er vi endt med at grave lidt tilfældigt i marken for at finde det stoppede dræn. Der går hurtigt lige så lang tid med at lokalisere drænene, som der går med at grave, siger skov- og naturrådgiver Martin Snedker Hansen fra LandboSyd.
Der er derfor mange penge sparet på at finde drænene hurtigt og undgå at grave en del af marken, og derved afgrøderne, op.
LandboSyd kan tilbyde digitalisering af dine papir-drænkort, så du altid har dem ved hånden på din telefon.
- Du vil have alle kortene samlet et sted, og du behøver ikke længere bekymre dig om, at de skulle blive væk eller gå i stykker. Kortene vil i øvrigt ligge scannet ind ved LandboSyd og vil altid kunne genskabes, i tilfælde af at dine originale kort bortkommer. Flere kort over den samme mark vil desuden blive samlet i ét, fortæller Martin Snedker Hansen.
jba
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































