- Vi glæder os over, at vores og landbrugets generelle ønske om at få nye og lempelige regler for beskatning af sælgerpantebreve er blevet en del af aftalen om finansloven for 2019, siger direktør i Sagro, Palle Høj.

Lempelsen ligger i, at sælger fremover vil kunne lade et beløb stå som sælgerpantebrev, hvor han kan vente med at betale skatten, til han får afdragene på sælgerpantebrevet.

- De nuværende skatteregler betyder, at sælger allerede her og nu beskattes af fortjenesten på salget af landbrugsejendommen, og dermed også af pantebrevets værdi, uden at være sikker på, at sælgerpantebrevet nogensinde bliver afdraget, forklarer Palle Høj.

Den usikkerhed forsvinder med den nye aftale i Finansloven. Nu udskydes skattebetalingen simpelthen, indtil afdragene på sælgerpantebrevet falder, fremgår det af det fremlagte forslag.

Arbejdet på i mange år

- Det er det, vi har arbejdet på, og noget, vi har set frem til i mange år, fortæller Palle Høj.

Det lokale landbrug har i mange år kæmpet for dette forslag, og fra Sagros side har Sven Agergaard fra Herning-Ikast Landboforening haft forslaget med på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning i både 2014 og 2016.

Også for Familielandbruget har sagen været en mærkesag, og formand Lone Andersen har argumenteret for, at netop en lempeligere beskatning af sælgerpantebreve er et middel til at give unge, nyetablerede landmænd en bedre start.

Behovet for generationsskifte i landbruget er voldsomt. Det ses blandt andet af, at hver tredje landmand i dag er over 65 år.

Beregninger fra Seges har vist, at sælgere af landbrugsejendomme potentielt vil kunne investere 15 mia. kroner i finansiering af generationsskifterne, hvis reglerne for beskatning af sælgerpantebreve gøres mere ”rimelige”, sådan som det nu tegner til, udtalte Erling Bonnesen fra Venstre ved offentliggørelsen af aftalen.

Der afsættes 70 mio. kr. i 2020, 60 mio. kr. i 2021 og 55 mio. kr. i 2022 til udmøntning af modellen. Den varige udgift er 35 mio. kr.