Tiden er oplagt til skovning af løvtræ

Verdensøkonomien påvirker løvtræsmarkedet, og de senere år er forårsmarkedet lukket ned allerede efter kort tid. Er man skovejer og har løv på hylden, kan efteråret derfor være en god mulighed for afsætning, råder skovfoged.

Økonomisk krise, corona-pandemi og handelskrig imellem USA og Kina.

Sådan noget er alt andet end godt for løvtræsmarkedet, hvor der typisk eksporteres fra Europa til Kina.

De seneste år har forskellige problemer lukket markedet ned i løbet af kort tid – og det har givet problemer, fortæller skovfoged Klaus Lindhardtsen, Skovdyrkerne Midt.

- Forårsmarkedet har ikke artet sig optimalt de senere år. Skovningerne er blevet udfordret af, at markedet er lukket ned allerede efter ganske kort tid. Det har betydet, at vi ikke har kunnet få alle vores planlagte skovningsprojekter gennemført, fortæller Klaus Lindhardtsen, som er specialist i afsætning af råtræ.

Lukket ned fire ud af fem år

Løvtræsmarkedet består primært af bøg, som eksporteres til Kina. Den art udgør langt størstedelen af markedet.

Klaus Lindhardtsen forklarer, at situationen i år har været ekstrem, hvor det var corona, som lukkede forårsmarkedet ned allerede i februar.

- Vi kan altså konstatere, at der de sidste fire ud af fem år har været en situation, som har bevirket en hurtig nedlukning af markedet. Det er naturligvis udfordrende og problematisk for de medlemmer og skovejere, som har planlagt at sælge løvtræ i det pågældende marked, siger Klaus Lindhardtsen.

Efterårsskovninger er et alternativ

Som alternativ til at sælge løvtræ om foråret, fremhæver Klaus Lindhardtsen efterårsskovninger. Det er aktuelt efter de mange sæsoner med et kort forårsmarked.

- Det kan bestemt være en god ide, at skovejerne benytter sig af efterårsmarkedet. Det åbner op fra 1. august og er typisk åbent resten af året. Her har vi mulighed for at skove og få råtræ afsted, som ikke nåede med i foråret, siger han.

Faglige udfordringer

Skovfogeden gør opmærksom på, at der både er fordele og ulemper ved at skove om efteråret.

- Helt overordnet er der typisk bedre føre i skoven i sensommeren og i det tidlige efterår. Det betyder lavere risiko for spor og generelt bedre forhold for maskinerne, siger Klaus Lindhardtsen.

- Kommer vi længere ind i vinteren er det også en mulighed at køre på frosten. Det fungerer godt, men som bekendt er det længe siden, at vi har haft sammenhængende dage, hvor skovbunden har været frosset, siger Klaus Lindhardtsen.

Træ ud af skoven

Imellem ulemperne ved efterårsskovninger nævner skovfogeden, at tids-vinduet til at få træet ud af skoven kan være snævert.

- På nogle lokaliteter skal vi hente råtræet ud over landbrugsarealer. Det vil sige, at landbrugsafgrøden skal være høstet – og der må endnu ikke være sået vinterafgrøder. I sådanne tilfælde har vi altså kun et lille vindue til at få træet hentet, siger Klaus Lindhardtsen.

Han nævner også, at opvækst i bøg kan være et problem.

- Hvis vi skover i naturligt foryngede bøgebevoksninger med meget opvækst, kan det være vanskeligere at undgå skader på opvæksten. Om vinteren, når der ikke er løv på træerne, er det langt nemmere at skove, sådan at træerne falder korrekt, uden at de ødelægger den yngre generation, siger han.

 

Læs også

Jysk vil snart kun have træ fra FSC-skov
I skovens dybe stille ro…
Barkbiller koster skovejere kassen
Forventer normalt marked
Er der fortsat penge at tjene i hegn og remisser?