Lyt også til den nyeste markedspodcast med Peter Arendt og Jacob Lund-Larsen

Disclaimer:
Handel med futures er forbundet med en stor risiko for tab. Vær derfor opmærksom på, om futures er egnet for dig og din finansielle situation, inden du handler.

Olieprisen møder som forventet massiv modstand i opadgående retning, her omkring 70 dollar pr. tønde. Det er ellers gået op i streg for olieprisen siden november måned. Men nu hvor olieprisen er tilbage ved de niveauer, der gjorde sig gældende, inden coronakrisen ændrede verden for et år siden, ser det ud til, at opturen for olieprisen er ved at ebbe ud.

Den europæiske referenceolie, Brent, har for længst brudt det psykologiske pris og modstandsniveau ved 60 dollar pr. tønde. Nu tester olieprisen i stedet for det næste vigtige top- og modstandsniveau ved 70 dollar pr. tønde. Bryder olieprisen gennem 70 dollar pr. tønde, så ligger næste mål allerede oppe ved 75 dollar pr. tønde. Meget længere op har jeg svært ved at se olieprisen lige foreløbigt. Derimod forventer jeg nu en længere periode med sidelæns og usikker handel her omkring 70 dollar pr. tønde.

Usikker, sidelæns handel i udsigt

I skrivende stund handler olieprisen til 69,22 dollar pr. tønde.

De 70 dollar har siden april måned sidste år været mit mål for olieprisen i opadgående retning. Dette mål har vi nu ramt. Jeg ser det stadig som muligt, at olieprisen skal lidt højere op imod området omkring 75 dollar pr. tønde. Højere op vil jeg ikke kigge i grafen for nuværende. Skulle olieprisen gå over 75 dollar, så ligger næste mål oppe ved de topniveauer, der senest gjorde sig gældende i 2018 omkring 85 dollar. Jeg tvivler dog på, at olieprisen skal op på dette niveau lige foreløbigt. Derimod forventer jeg en længere periode, hvor olieprisen vil handle i usikker sidelæns handel i området omkring 70 til 75 dollar pr. tønde.

I nedadgående retning er der bund og støtte ved 54 dollar pr. tønde. Så længe olieprisen kan holde sig over dette bund- og støtteniveau, er trenden op. De tekniske indikatorer udviser fortsat stigende momentum i opadgående retning og bakker derfor op om, at olieprisen skal fortsætte imod næste prismål ved 75 dollar.

Ugegraf for Brent olie, første position i dollar pr. tønde

Prisen for Brent (råolie) rammer netop nu mit mål ved 70 dollar pr. tønde.

Ugegraf for Brent olie, første position i dollar pr. tønde Prisen for Brent (råolie) rammer netop nu mit mål ved 70 dollar pr. tønde.

Brent, 1st pos.

Aktuel pris:  69,22 Usd/tønde

Anbefaling

Olieprisen har været i kraftig op-trend de seneste måneder og rammer nu mit første prismål ved 70 dollar. Næste prismål ligger nu ved 75 dollar. Olieprisens op-trend er intakt, så længe den ligger over støtte ved 54 dollar.

 

Analyse

  • Modstand: 70 $
  • Støtte: 54 $
  • Trend kort: Op
  • Trend lang: Op
Finans