Olieprisen har været en turbulent tid igennem, siden angrebet i sidste måned mod et vigtigt saudiarabiske olieanlæg. Angrebet fik den umiddelbare konsekvens, at olieprisen på få minutter steg med hele 20 procent. De fik dog hurtigt styr på situationen i Saudi Arabien og siden da, gik det atter ned for olieprisen. Ret så kraftigt endda. I sidste uge vendte situationen dog og olieprisen virker til atter at havde fundet sig et nyt bundniveau. Vi står dermed lige nu i en situation, hvor det er muligt at få købt noget billigt olie ind.
Den overordnede trend for olieprisen er fortsat op, til trods for den seneste turbulens. I forrige uge var olieprisen nede og ramme et lavpunkt i 55 dollar pr. tønde. Siden er det atter gået op og i skrivende stund kan der således købes olie til 60 dollar.
Tilbage i august måned gik jeg atter i køb på olien her i avisen, efter at olieprisen havde været nede og runde de førnævnte 55 dollar pr. tønde. Denne købsanbefaling fastholder jeg, nu hvor olieprisen atter har været nede og teste samt afvise dette afgørende bundniveau. I det mindste ser jeg det som meget lidt sandsynligt, at vi igen vil se olieprisen søge tilbage mod de bundniveauer vi så ved årsskiftet i området omkring 50 dollar.
Olieprisen viser opadgående styrke
I april var den europæiske referenceolie, Brent, oppe og ramme et nyt toppunkt for året i 75,60 dollar pr. tønde. Det var det højeste niveau i mere end halvandet år. Den efterfølgende nedtur der sluttede forleden ved 55 dollar er slut. I stedet fik vi i sidste uge en lille nøglevending fra ned til op i olieprisen. Dermed er den langsigtede opadgående bevægelse, der begyndte tilbage i 2016 intakt. Jeg fastholder derfor også mit opadgående mål for olieprisen ved i første omgang 75 dollar. Ydermere er der mulighed for en bevægelse op mod toppene fra sidste år i området af 90 dollar.
Køb olie nu
Med en lille risiko for prisfald og med en god mulighed for, at olieprisen er ved at finde sig en ny bund netop nu og ikke mindst med et lille risikopotentiale for yderligere prisfald, ser jeg som nævnt aktuelt prisniveau som en attraktiv købsmulighed. Skulle olieprisen dog søge ned til 50 dollar igen og afvise ligesom det var tilfældet ved årsskiftet, så står vi her med endnu en god købsmulighed. Det virker dog ikke til at være tilfælde for olieprisen, at den skal søge helt ned til 50 dollar. Således begynder de tekniske indikatorer nu også igen at pege opad. Det vil sige at momentum i nedturen er ved at slutte og i stedet er der gode muligheder for en ny og større opadgående bevægelse.
Lyt også til den nyeste markedspodcast med Peter Arendt og Jacob Lund-Larsen