Stort samarbejde skal få flere unge ind i erhvervet

Fire nordjyske landboforeninger og tre uddannelsesinstitutioner er gået sammen om at tiltrække flere unge til landbrugserhvervet. Målet er 100 flere landmandsuddannede om tre år.

Landbruget ser ind i en alvorlig fremtid, hvis man retter øjnene mod rekruttering af arbejdskraft. For ti år siden blev der talt om renter, når landmændene mødtes til møder, arrangementer og generalforsamlinger. Og i dag er det arbejdskraft, der fylder og om der er nogen til at tage over, når de aldrende landmænd ikke kan mere.

- Vi har lyttet til medlemmernes frustration og det er noget, vi skal tage alvorligt, det kan jeg jo også se på min egen bedrift, siger svineproducent Torben Farum, som er 2. næstformand i LandboNord samt formand for Svineudvalget i foreningen.

Derfor er LandboNord gået samme med Agri Nord, nf plus og Landbo Thy om et fælles mål, at få flere unge ind i erhvervet. Med til at løfte den opgave er også de tre nordjyske uddannelsesinstitutioner, som tilbyder landmandsuddannelsen; Nordjyllands Landbrugsskole, Tech College og Morsø Landbrugsskole.

- Jeg føler helt klart, vi har et ansvar for at være med, for hvis ikke vi gør noget, bliver det endnu værre, end det vi ser nu, siger Erik Poulstrup forstander på Nordjyllands Landbrugsskole og henviser til fremtidens lave ungdomsårgange.

Målet er 100 flere

Torben Farum er med i samarbejdets styregruppe og her er målet klar. Om tre år skal 100 flere unge mennesker stå med et uddannelsesbevis i hånden fra en af de tre nordjyske udbydere af landmandsuddannelsen.

- Det er ikke et tal, vi bare har fundet på, men et mål jeg tror på er realistisk og som vil kunne mærkes ude i erhvervet, siger Erik Poulstrup og fortæller at der i dag cirka uddannes 150 unge landmænd om året fra de tre skoler, hvoraf langt størstedelen dimitterer fra Nordjyllands Landbrugsskole.

Kampagnefilm

For at få flere unge til at finde vej mod Nordjyllands Landbrugsskole, Tech College og Morsø Landbrugsskole har styregruppen igangsat en række tiltag.

Det første er allerede færdigt, en kampagnefilm, som på bedste vis fortæller, at landbruget er en del af fremtiden og at her har de unge en mulighed for en spændende karriere og fremtid. Filmen vises lige nu på skolernes og foreningernes hjemmesider og deles lystigt på Facebook.

Filmen skal i bund og grund fortælle, hvad landbrug anno 2020 er og hvad man kan forvente ved at gå ind i erhvervet, for spørger man LandboNord og Nordjyllands Landbrugsskole er det nok noget erhvervet har glemt.

- Gennem 10 år har McDonalds gennem reklamer fortalt hvordan man med dygtighed har mulighed for at få mere og mere ansvar. Det samme har man i landbruget, vi har bare glemt at fortælle det, siger Erik Poulstrup.

Mødre-aftener

Et andet tiltag fra styregruppen er »Mødre-aftener«.

- Mødrene har en stor indflydelse på, hvilken uddannelse deres unge vælger, forklarer Erik Poulstrup.

Derfor inviteres mødre til en informationsaften, hvor de blandt andet kan møde en landmand i levende live.

- En af udfordringerne i alt det her er også, at de unge ikke er født og opvokset på landet. Derfor er der rigtig mange, som ikke ved, hvad dansk landbrug er og har nogle ideer, som måske i mange tilfælde er lidt gammeldags. For der er virkelig sket meget, siden jeg gik på landbrugsskole og det skal vi have fortalt, siger Torben Farum.

Det første af disse Mødre-aftener finder sted den 16. januar hos LandboNord i Brønderslev.

- For mødrene er det også rigtig vigtigt at vide, hvor deres barn skal gå i skole og bo og hvordan sådan en hverdag og sådan et liv ser ud, og derfor er det også naturligt, at vi er der, forklarer Erik Poulstrup.

Mangler dygtige unge

Torben Farum har selv 1.200 søer hjemme på sin ejendom ved Sæby og oplever problemstillingen omkring mangel på unge, som vil erhvervet på nært hold.

- Jeg har otte ansatte, flere af dem er udlændinge og det er ikke fordi vi helt skal undvære udlændinge, for det kan vi ikke, men jeg mangler dygtige unge, som brænder for erhvervet, fortæller Torben Farum.

Han understreger, at der er stor forskel på udenlandske og danske ansatte og at deres baggrund for at være ansat hos Torben er vidt forskellig. De udenlandske ansatte kommer til landet for at tjene penge og er oftest ikke interesseret i en landmandsuddannelse eller blive en del af det omkringliggende lokalsamfund.

- Derfor vil en af de udenlandske ansatte heller aldrig være kandidat til at overtage min ejendom og det er derfor vi skal have flere danske unge ind i erhvervet, understreger han.

Landbruget skal profilere sig selv

Derfor vil samarbejdet mellem landboforeningerne og uddannelsesinstitutionerne byde på en række tiltag, som skal vække interessen for landbruget og alle de muligheder erhvervet byder på.

- Jeg plejer altid at sige, at der kun er en ting, man ikke kan blive ved at gå ind i landbrugserhvervet, og det er ledig. Det er et stabilt erhverv, som på den måde ikke bliver påvirket. Ser man på andre erhvervsuddannelser som tømrer eller murer, vil de være udfordret, hvis der ikke er gang i byggeriet, sådan er det ikke med landbruget, for dyrene skal stadig passes, forklarer Erik Poulstrup.

Læs også