bannerPos

Lüttichau efter ulveangreb: Man må overveje at udvide ulvezonen

Det er værd at overveje, om den nuværende vestjyske ulvezone skal udvides, mener medlem af ulvegruppen under Vildtforvaltningsrådet, Frederik Lüttichau. Arkivfoto: Jacob Lund-Larsen

Henning K. Andersen

Journalist
09-02-2019 16:04
Af de 28 ulveangreb på husdyr i Danmark i 2018 foregik mindst seks af dem uden for ulvezonen i Midtjylland. Derfor bør man overveje at udvide zonen, mener medlem af ulvegruppen under Vildtforvaltningsrådet, Frederik Lüttichau.

Hvis man har husdyr i Jylland, men ikke bor inden for ulvezonen i Midtjylland, kan man ikke få tilskud til at sætte ulvesikrede hegn op. Så det areal, der er udpeget som ulvezone i Danmark, bør man overveje at udvide.

Det mener Frederik Lüttichau, der har afløst Lars Hvidtfeldt som medlem af ulvegruppen under Vildtforvaltningsrådet.

Hans udmelding kommer efter nye tal fra Miljøstyrelsen, der viser, at den danske ulvebestand var aktiv med at opsøge husdyr for at få stillet sulten i 2018. 28 gange blev det bekræftet, at en ulv stod bag angreb på husdyr. De 28 bekræftede angreb er ny rekord i Danmark, og en stigning på fire i forhold til 2017.

- Hvis så stor en andel af angrebene finder sted udenfor zonen, så skal man da overveje, om zonen er den rette

Frederik Lüttichau, medlem af ulvegruppen under Vildtforvaltningsrådet

Minimum seks af angrebene er fundet sted udenfor ulvezonen, der er et areal på 330 kvadratkilometer mellem Holstebro og Ringkøbing. Det er også rekord, og derfor kan der stilles spørgsmål ved, om området er stort nok.

- Det burde man i hvert fald overveje. Umiddelbart vil jeg sige, at hvis den andel af angreb finder sted udenfor ulvezonen, så er der jo tegn på, at de ulve, der er i Danmark, ikke holder sig indenfor zonen, siger Frederik Lüttichau.

Han vil nu forhøre sig om, hvorvidt det vil være muligt at få udvidet zonen til at omfatte andre dele af Jylland.

-  Det virker fornuftigt at undersøge det. Hvis så stor en andel af angrebene finder sted udenfor zonen, så skal man da overveje, om zonen er den rette, siger Frederik Lüttichau.

Hegn har hjulpet

Siden et ulvepar etablerede sig i Stråsø Plantage i 2016, er flere forskellige tiltag blevet sat i verden for at beskytte husdyr i området. Miljøstyrelsen oplyser, at der pr. dags dato er sat 35 kilometer såkaldt ulvesikrede hegn op i området.

Naturstyrelsen ejer en del af arealerne, og her er der blevet sat 25 kilometer hegn op, mens private husdyrejere har fået sat 10 kilometer hegn op. Tallene i notatet fra Miljøstyrelsen indikerer, at det er gået den rigtige vej i beskyttelsen af husdyr.

På Naturstyrelsens egne arealer med husdyr var der inden for ulvesikrede hegn blot ét angreb på husdyr i hele 2018. Det skyldes blandt andet, at der er blevet sat såkaldte hegnsvagter (elektroniske kasser, som alarmerer husdyrholderen ved fejl på hegnet, red.) op ved arealerne.  

Til sammenligning var der 11 angreb bag hegnene i perioden januar til april 2017.

Ingen nye ulveunger

Naturstyrelsens vildtkonsulenter rykkede ud på mistanke om ulveangreb på husdyr 104 gange i 2018, og det var primært får og lam, der var udsatte. Der er således registreret 26 angreb på får og lam, samt to angreb på kalve.

De seneste tal fra den nationale overvågning af Danmarks ulvebestand viste, at der efter alt at dømme er fem ulve i Danmark. Det er et fald i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var ni ulve i Danmark. De er fordelt med to eller tre nær Ulfborg i Vestjylland, én i Vendsyssel og én på Djursland.

Men det er ikke givet, at de to-tre ulve i Vestjylland består af det par, der tidligere har etableret sig i Stråsø Plantage, skriver Miljøstyrelsen.

- Det vestjyske ulvepar, som i 2017 fik otte hvalpe, producerede ikke nye hvalpe i 2018. Dette er usædvanligt for et etableret ulvepar og kunne indikere, at en af forældreulvene er forsvundet. Der analyseres i øjeblikket en mængde DNA-prøver fra området. Når disse analyser er færdigbehandlede, forventer Miljøstyrelsen at have et opdateret billede af de vestjyske ulves sammensætning, hedder det i notatet.

Tidligere har det været fremme, at risikoen for, at en ulv aflægger et uvelkomment besøg hos en husdyravler, er størst i de første måneder af året, og statistikken for 2018 bekræfter denne tendens. Således fandt 19 af de 28 ulveangreb i 2018 sted i årets første fire måneder.

Tiden er afgørende når man snakker om digital dermatitis

Selvom det føles som om, at en digital dermatitis kommer af sig selv, ja så forsvinder den ikke af sig selv. Den kræver altid behandling, og jo hurtigere man sætter i gang, desto større er succesraten, lød det onsdag da udenlandske eksperter gjorde en gruppe nordjyske landmænd og klovbeskærere klogere på klovlidelsen. Først i Støvring og senere på bedriftsbesøg ved Aalborg.

- Vi vil gøre en hel del anderledes fremadrettet

På baggrund af PRRS-smitten fra ornesæden hos Hatting afholdt Seges Svineproduktion i sidste uge to informationsmøder om situationen i Horsens. I denne uge blev Fagligt Nyt i Horsens indledt med aktuel information om den kritiske situation – netop i Horsens. Den kom fra afdelingschef for Veterinær & Kvalitetsforhold, Seges, Bent Nielsen.

Kliplev-biogas er klar til at indgå aftaler med landmænd

Nu kan landmænd indgå en leverandøraftale med biogasselskabet i Kliplev.

Arlas ikoniske mælkekasser skifter farve til sort

Arla lancerer nu mere klimavenlige mælkekasser. Det betyder farvel til de grønne mælkekasser.

Kender du papirtypen?

Både jeg og mine gode kolleger her i Seges og DLBR vil rigtig gerne hjælpe »papirtype-landmanden« ved at gøre hans livs meget lettere, skriver Morten Langgaard.

Danmark vil vise verden hvordan man investerer grønt

Regeringen vil stille sig i spidsen for arbejdet med at tiltrække flere private investeringer til grøn energi på globalt plan. Investeringsbehovet er enormt, og der skal kanaliseres langt flere midler fra private investorer, hvis den grønne omstilling skal lykkes i tide.

Hvor går spildevandet hen, når det går ud?

Rigtig meget spildevand renses ikke, selvom vi betaler for det. Det går ud over miljøet, mener skribenten.

Ny jordfordelingsfond er startskuddet til noget større

Partierne bag Tørkepakken fra sidste år er blevet enige om, hvordan den multifunktionelle jordfordelingsfond på 150 millioner kroner, som de her aftalte, skal se ud og fungere i praksis.
Side 1 af 1637 (32728 artikler)Prev1234567163516361637Next