Det kom måske bag på Enhedslisten, hvor mange mennesker, der ville dukke op til et stort anlagt debatmøde om vandmiljøet i Roskilde Fjord og Isefjorden. Der blev ved med at dukke nye ansigter op i den gamle byrådssal i Byens Hus i Roskilde, og mange måtte stå op.

Venstrefløjspartiet havde inviteret henholdsvis havmiljøprofessor Stiig Markager, folketingsmedlem Søren Egge Rasmussen (EL) og Michael Løvendal Kruse fra Danmarks Naturfredningsforening til at sidde i panelet for at debattere, hvad man skulle stille op i forhold til at redde havmiljøet.

Og det var et dystert billede, som professor Stiig Markager indledte med at tegne.

Som en prop

- I næsten hele min tid har jeg sagt, at Mariager Fjord er den dårligst fungerende fjord i Danmark – men jeg er kommet til den erkendelse, at Roskilde Fjord faktisk er værre, sagde han til de mange forsamlede, hvoraf der udover mange fra Enhedslisten og den lokale naturfredningsforening også talte en række lokale landmænd og repræsentanter fra foreningen NOFFF (No Farmers – No Food – No Future).

Professoren mente, at der er nogle særlige problematikker, der især gør sig gældende.

- Problemet ligger især i den lange, smalle kanal og Eskilsø, som fungerer som en prop. Det gør vandudvekslingen mellem Inderfjorden og Yderfjorden – og dermed Kattegat – meget langsom, fortalte Stiig Markager og uddybede med, at det især gør det vanskeligt at fjerne næringsstoffer fra Roskilde Fjord.

Derefter præsenterede Stiig Markager en lang række grafer og tal.

Fosfor

- Kvælstoftilførslen til Roskilde Fjord var i 1980’erne på omkring 1.200 tons om året – nu er den nede på 500 tons. Det er en reduktion på over 50 procent, men der er ikke sket noget nævneværdigt siden 2001. Fosfor er en anden historie. Her er der sket en meget stor reduktion, og vi er nede på cirka 14 tons om året, fortalte han, og hovedbudskabet i den forbindelse var, at imens der er sket store fremskridt for især rensningsanlæggene står det grelt til for landbruget.

Professoren oplyste, at mængden af alger siden 2000 har været nogenlunde stabilt.

- Men det bliver heller ikke bedre. Vandet er blevet varmere – omkring tre grader over 30 år, hvoraf to grader er kommet inden for de seneste 15 år. Det gør, at næringsstoffer hurtigere bliver omsat, og den samme mængde kvælstof giver nu mere algevækst end før, sagde han og uddybede med, at mængden af fosfat og nitrat i vandet er faldet, og at det samme gælder for kvælstof, men at det har ligget stabilt i cirka 15 år.

- Landbrug skal præstere

Ifølge professoren bør Roskilde Fjord placeres i landets absolut dårligste, når det gælder vandmiljø – og ikke blot i den moderate kategori, som det af de officielle myndigheder er betegnet som.

Ifølge Stiig Markager er der ingen vej udenom, at det er det lokale landbrug, der skal præstere for at løse problemet.

- Hvis vi bare tog jord ud af drift tilfældigt, skulle vi tage 82 procent af landbrugsjorden omkring Roskilde ud – det er ikke realistisk. Men da udledningerne er meget skævt fordelt, kan målrettet udtagning af særligt belastede arealer – for eksempel jorde der ligger ud til vandet og vandløbene – måske reducere behovet til cirka 45 procent, lød det fra professoren.

Han pegede også på, at de gamle naturlige vandløb bør genslynges, og at fokus skal væk fra at tilbyde landmændene optimal afvanding af markerne. Og selv dette vil ikke være nok, hvis man skal se på at genoprette ålegræsproduktionen fra begyndelsen af det forrige århundrede.

- Ikke opmuntrene

- Ja, det er ikke særligt opmuntrende. Hvis vi regner på, hvilken koncentration vi skal have i fjorden for at ålegræs kan vokse, så skal vi helt ned på 34 mikromol pr. liter – hvilket svarer til en tilførsel på minus 112 ton. Det er jo ikke muligt – medmindre man aktivt fjerner kvælstof fra fjorden, f.eks. med muslinger, og det er meget svært.

Professoren peger på, at det der er lagt op til i trepartsforhandlingerne er langt under det, der skal til.

- Vi er ikke næsten i mål. Roskilde Fjord har brug for en markant reduktion af kvælstoftilførslen – ikke blot de 6 ton, som det står i Finansministeriets beregninger, men så meget som overhovedet muligt. Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi at miste muligheden helt for at skabe et godt havmiljø, fordi temperaturstigningerne løber fra os, afsluttede Stiig Markager.