Centrovice bygger bro over fjorden

Landboforeningen venter sig meget af det organisatorisk og virksomhedsmæssigt fællesskab med både DN, en række forsyningsselskaber og industrielle sværvægtere, der skal skabe god økologisk tilstand i Odense Fjord.

Fællesskabet skal ifølge parterne resultere i varige ændringer i Odense Fjord. 
Fra venstre ses den fynske DN-formand Leo Jensen, SDU-lektor Mogens Flindt, Thomas B. Jørgensen, Odense Renovation, Mads Leth, VandCenterSyd og initiativtager landboformand Torben Povlsen, L&F Centrovice. Fotos: Morten Knudsen, Pegasus Reklame & Marketing
- Vi er parate til at se på det her arbejde med et åbent sind og til at se på alle faktorer, konstaterer Leo Jensen, der er fynsk DN-formand.

Torben Povlsen, formand for L&F Centrovice, ser store perspektiver i det fundament til et brobyggeri, der skal sikre miljøtilstanden i Odense Fjord. Et projekt, som landboforeningen har taget initiativ til og som han sammen en række stærke samarbejdspartnere præsenterede i sidste uge i vandkanten af fjorden med det tidligere Lindøværft i baggrunden.

Bag samarbejdet står foruden L&F Centrovice, Danmarks Naturfredningsforening, Odense Kommune, Fjernvarme Fyn, Lindø Port of Odense, Odense Renovation, VandcenterSyd, Seges og Syddansk Universitet.

- Vi har tilsagn fra flere virksomheder langs fjorden, som hurtigst muligt vil være med i samarbejdet, fortæller Torben Povlsen om det nye initiativ, der har som mål at skabe god økologisk tilstand i Odense Fjord.

Han pointerer, at både de fynske og resten af de danske fjorde er så forskellige, at miljøindsatsen skal være lokalt forankret i stedet for, at indsatsen som hidtil primært baseres på generelle tiltag, der ofte tager udgangspunkt i dyrkningsfladen i landbruget.

Under halvdelen om sommeren

Rapporten for tre fynske fjorde, Nakkebølle, Holckenhavn og Odense, som Centrovice har fået udarbejdet, har været en døråbner for det nye samspil, understreger landboforeningens formand.

Den dokumenterer blandt andet, at landbruget i sommerhalvåret står for under halvdelen af det kvælstof og fosfor, som udledes i Odense Fjord.

- Med en opholdstid for vandet på tre til fire uger i fjorden er det i sommermånederne, hvor algevæksten forhindrer ålegræsset at vokse, især afgørende, at de andre leverandører tager ansvar og bidrager til at rette op på forholdene i fjorden, siger Torben Povlsen til LandbrugFyn efter præsentationen og den efterfølgende workshop. Herfra skal de omkring 20 deltagere indenfor tre uger have en projektorganisation med en styregruppe og arbejdsgrupper klar til det videre arbejde.

- Livet i fjorden skal tilbage

Blandt dem, som er blevet præsenteret for rapporten, og som deltog i seancen i vandkanten sidste mandag, var Leo Jensen, samrådsformand for Danmarks Naturfredningsforening på Fyn.

- Vi skal have liv i fjorden igen. Det er det, der først og fremmest står øverst på dagsordenen. Flere steder ligner fjorden jo en ørken, har blandet andet Syddansk Universitet fortalt, siger den lokale DN-formand.

Leo Jensen understreger, at man allerede i det første møde med Centrovice blev enige om, at man skulle have så mange som muligt med i samarbejde.

- Det nytter ikke noget, at det kun er halvdelen af spektret, der er med. Og vi vil gerne tage udgangspunkt i det, vi er enige om, og ikke i det, vi er uenige om. Og der er væsentlige punktkilder fra det øvrige samfund. For eksempel overløb fra rensningsanlæg. Men man skal passe på med at tillægge dem alt for meget betydning. Det er - er der meget, der tyder på - måske 10-15 procent af det samlede billede.

- Men selvfølgelig er det også noget, der skal ses på. I Nordfyns kommune, hvor jeg selv kommer fra, der er trefjerdedele af arealet landbrugsareal. Så det er jo en stor faktor i spillet. Og vi har kæmpet lidt med at få langt nogle vådområder ud. Og hvis det kunne blive et resultat af de her snakke, så er det jo rigtigt godt. Men vi er parate til at se på det her arbejde med et åbent sind og til at se på alle faktorer, konstaterer Leo Jensen.

Fjorden har brug for hjælp

Ifølge Mogens Flindt, lektor på Biologisk Institut ved Syddansk Universitet, så har Odense Fjord brug for hjælp.

- Fjorden er i dårlig miljøtilstand. Det er der ingen tvivl om. Vi har arbejdet med den i mange år. Men det er rigtigt svært at lave naturgenopretning i Odense Fjord. Her har vi haft større held i andre fjorde.

- Presset fra forskellige kilder i netop Odense er meget stort. Det gælder de almindeligt kendte presfaktorer som for eksempel afstrømningen fra agerlandet og fra forsyningsselskaberne i Odense. Nu skal vi prøve at lave noget kildeopsplitning, og det er noget af det, som det her konstruktive arbejde går ud på, forklarer lektoren.

Man skal eksempelvis have set på, hvad overløbshændelser fra rensningsanlæg ved kraftig nedbør betyder for fjorden.

- Forsyningsselskabet i Odense, VandCenterSyd, er dygtige til at holde rede på det. Nu får vi deres data i spil, forklarer lektor Mogens Flindt, SDU.

Ålegræs har det svært

Universitet har plantet ålegræs i flere andre fjorde med stor succes. Men i Odense kniber det med at holde liv i planterne. Det er på grund af bundforholdene i Odense Fjord, at fjorden er så vanskelig at reetablere ålegræs i, vurderer Mogens Flindt.

Initiativtageren Torben Povlsen håber, at projektet kan munde ud i, at fjorden får nye muskler, som han udtrykker det. Det kunne være i form af plantning af nyt ålegræs, flere muslinger og stenrev.

- Det er ikke vort speciale, men det er der andre, som kan. På land kan vi så sørge for at etablere minivådområder og andre tiltag, så Odense Fjord igen kommer i form, siger landboforeningsformanden og understreger, at alle i projektet er nu lige parter.

Forsyning erkender medansvar

Hos vandforsyningsenheden VandCenterSyd, som leverer drikkevand til 177.000 forbrugere og håndterer spildevand for al industri og størstedelen af husholdningerne i Odense og på Nordfyn, erkender man sit medansvar for fjordens tilstand.

- Vi påvirker fjorden med kvælstof og fosfor og andet organisk materiale, både nu, når det er tørvejr, men også når det regner. Og alle vores investeringer går på at nedbringe belastningen. Så selvfølgelig vil vi gerne være med i samarbejdet, siger Mads Leth, der er direktør i VandCenterSyd.

- Vores påvirkning består blandt andet af regnvandsbetingede spildevandsoverløb, som vi forsøger at reducere gennem forskellige tiltag. Desuden påvirker vi åer og Odense Fjord, når vi sender renset spildevand tilbage til naturens kredsløb. Vi kan godt skrue på vores påvirkning, og derfor bliver det interessant, hvis vi i samarbejdet kan fokusere på den samlede påvirkning – og hvor vi bedst gør en ekstra indsats hver især, fastslår Mads Leth.

Han betegner partnerskabet som særligt interessant, fordi man har vidensinstitutionerne Seges og SDU med.

- Det her kommer til at blive baseret på fakta. Så det er rigtigt interessant, fastslog Mads Leth i fjordkanten ved præsentationen af projektsamarbejdet.

Læs også