Ovenpå, at Miljø- og Fødevareministeriet meldte ud, at Aarhus Universitet har overvurderet kvælstofudledningen med 3.000 tons i 2018 og i gennemsnit 1.000 tons i årene siden 1990, har mange i landbruget reageret med, at det må være ensbetydende med, at regeringen skal droppe fremrykningen af de målrettede efterafgrøder i år.

Men at Aarhus Universitet har overvurderet udledningen af kvælstof med cirka 3.000 tons i 2018 er ikke enslydende med, at man også kommer 3.000 tons tættere på målsætningen.

- Jeg har ikke selv nærlæst tallene endnu, men hvis de reelle tilførsler er lavere, end vi havde regnet med, så vil målbelastningen alt andet lige følge med, siger havbiolog Karen Timmermann fra Aarhus Universitet. 

Så vi er altså ikke med et snuptag kommet 3.000 tons tættere på miljømålet?

- Nej, siger hun og uddyber:

- Målbelastningen, det vil sige den kvælstoftilførsel, der skal til for at opnå god økologisk tilstand, vil ændre sig, hvis den nuværende tilførsel er anderledes end hidtil antaget. Det skyldes, at de marine modeller beregner målbelastningen som en procentdel af den nuværende N-tilførsel.

- Så når »den nuværende N-tilførsel« ændrer sig, så vil målbelastningen også ændre sig, siger Karen Timmermann, der understreger, at hun ikke har nogen holdning til, om de målrettede efterafgrøder er noget, som man skal holde fast i eller ej, da det ligger uden for hendes ekspertområde.

- Men vi er i hvert fald ikke i mål, selvom N-tilførslerne er blevet justeret, siger hun.

Sagen kort

Torsdag den 23. januar ved 13-tiden udsender Miljø- og Fødevareministeriet en pressemeddelelse om, at de netop er blevet oplyst af Aarhus Universitet om en regnefejl. Regnefejlen betyder, at kvælstofudledningen i 2018, som er det seneste tal, der er opgjort, er 3.000 tons mindre end hidtil antaget.

Fejlen har betydning for tallene helt tilbage til 1990. I gennemsnit har universitetet regnet 1.000 tons forkert for hvert af årene siden 1990.