Entreprenørfirma køber murerfirma og skifter navn
Entreprenørfirmaet Kristian Hansen ApS har købt Murerfirmaet Bisgaard ApS. Fremover hedder virksomheden Entreprenør og murerfirmaet Bisgaard – Kristian Hansen ApS.

Entreprenørfirmaet Kristian Hansen har købt Murerfirmaet Bisgaard. Det betyder, at det nu er far Karl Bisgaard (th.) og sine to sønner Peter (tv.) og Claus, som ejer virksomheden, der har fået navnet Entreprenør og murerfirmaet Bisgaard – Kristian Hansen ApS. Pressefoto
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Entreprenørvirksomheden med base i Aalestrup, Entreprenørfirmaet Kristian Hansen, som er ejet af Karl J. Bisgaard og sønnen Peter Lytzen, har købt Murerfirmaet Bisgaard, som er ejet af Claus Lytzen Bisgaard, der er søn og bror til Karl Bisgaard og Peter Lytzen.
Det betyder, at det nu er far Karl og de to sønner Peter og Claus, som ejer virksomheden, der har fået navnet Entreprenør og murerfirmaet Bisgaard – Kristian Hansen ApS.
Claus Lytzen Bisgaard vil indtræde i den daglige ledelse sammen med Karl Bisgaard og Peter Lytzen, og samtidig vil han stadig stå i spidsen for murerafdelingen. Her følger de ansatte fra murerfirmaet med og bliver ansat i murerafdelingen i familievirksomheden.
Virksomheden vil med mange års erfaring og nu 36 ansatte inden for jord, beton, kloak og murerarbejde, også fremover tegne, projektere og bygge i fagentreprise og hovedentreprise i samarbejde med underleverandører, når det gælder boligbyggeri, industri og landbrugsbygninger.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































