155 så på Claas-maskiner

Før maskingennemgangen af Claas-programmet blev der serveret stegt flæsk med persillesovs hos Ringe Maskinforretning tirsdag aften på Midtfyn. Foto: Bettina Ravn
Kombinationen af Claas-maskiner og stegt flæsk med persillesovs er tilsyneladende en fuldtræffer.
I hvert fald havde Ringe Maskinforretning på Midtfyn tirsdag aften succes med at fremvise Claas Lexion APS Synflow ryster- og hybridmaskiner og en række nye traktorer og maskiner for anslået 155 fremmødte i maskinforretningen.
Produktspecialist hos Claas, Niels Stræde Danielsen, præsenterede mejetærskerprogrammet for de fremmødte, der blev budt velkommen af direktør Jim Thygesen.