Lastbilkonvoj med otte kartoffelmaskiner markerer nyt center
En lang konvoj af lastbiler med otte kartoffelmaskiner åbner WekoAgro’s nye klargøringscenter

PUMA 4
WekoAgro holder åbent hus i Bording den 22. juni 2022 kl. 9.00 – 20.00, hvor firmaet præsenterer en række nyheder fra ind- og udland. For eksempel den nye PUMA 4, en selvkørende 4-rækket kartoffeloptager fra AVR.
Virksomheden indvier samtidig et nyrenoveret kartoffelcenter på Klochsvej 67 i Bording. Efter en større ombygning og renovering af faciliteterne, står et klargøringscenter for kartoffelmaskiner og grejparat til at blive taget i brug. Indrettet praktisk og effektivt.
Klokken cirka 9.30 ankommer en 200 meter lang konvoj af lastbiler med otte kartoffeloptagere fra AVR.
Blandt andet den helt nye selvkørende 4-rækket PUMA 4.
Masser at se på
Der bliver masser af grej at se på. For eksempel en pendlervogn fra Downs, en ny vandingsmaskine og de forskellige grønne kvalitets-kartoffelmaskiner fra belgiske AVR, stenstrenglæggere og bedplove fra Standen.
WekoAgro’s øvrige afdelinger præsenterer også maskiner fra Horsch og SIP.
Leverandører fra England, Belgien og Holland vil være til stede sammen med medarbejdere fra WekoAgro. Så der er alle muligheder for at benytte sig af deres specialviden. Stil spørgsmål og få svar og inspiration med hjem. Bliv opdateret på de mange forskellige kartoffelmaskiner og det samlede sortiment.
- Vi glæder os til at præsentere de mange forskellige kartoffelmaskiner og ikke mindst vores nye rammer i Bording, der skal være med til at løfte et fortsat godt forretningsområde. Det er første gang i flere år, at så meget forskelligt kvalitetsgrej udstilles samme dag, hvor kunderne også kan tale direkte med producenterne, fortæller Tom Myrdal, adm. direktør/CEO.
WekoAgro Machinery sælger og servicerer nye og brugte landbrugsmaskiner. Blandt andet er manimportør af maskiner til kartoffeloptagning/sortering, vandings-og transportløsninger, jordbearbejdning, plantebeskyttelse, såning, og udstyr til græsbehandling. Virksomheden er eneimportør af maskiner fra Horsch, Annaburger, SIP, Standen, Downs, VSS, Vegniek og AVR.