Land & Fritid overtager Vejle Specialfoder

Detailkæden Land & Fritid har overtaget familieforetagendet, Vejle Specialfoder, som har tre afdelinger i det midt- og østjyske.

- Jeg er stolt over, at Land & Fritid har fået muligheden for at overtage en så velfungerende kæde som Vejle Specialfoder, siger kædedirektør i Land & Fritid, Erik Dalsro Jørgensen.

Direktøren i Vejle Specialfoder Brian Studskjær ønskede at få mere tid til familien, hvilket er baggrunden for salget.

Land & Fritid har i længere tid ønsket at stå stærkere i det midt- og østjyske, hvilket nu bliver en realitet.

I foråret annoncerede Land & Fritid, at kæden vil åbne en butik på Vejlevej i Fredericia, og det sker den 1. september - samtidig med overtagelsen af de tre butikker. Land & Fritid vil i første omgang videreføre Vejle Specialfoders butik på Snaremosevej i Erritsø, men på sigt vil denne blive lukket.

Butikkerne i Vejle og Billund vil blive videreført som hidtil, ligesom at alle medarbejdere i Vejle Specialfoder følger med over i Land & Fritid.

 
     

Læs også