2022: flere dumpede dyr end nogensinde

Rekordmange kæledyr blev dumpet i 2022. De efterlades i papkasser, transportbure, sportstasker eller indkøbskurve. Antallet af kæledyr, der er efterladt til en uvis skæbne af deres ejer, satte en kedelig rekord i 2022 med 1.382 dyr. Det viser tal fra Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812.

De mange dyr var fordelt på 644 enkeltstående sager, da der ofte dumpes hele kuld af for eksempel kattekillinger. Antallet af sager er steget med 25 procent siden 2018, hvilket bekymrer Dyrenes Beskyttelse.

- Det værste er, når dyrene dumpes i skove, på rastepladser eller andre steder, hvor de i værste fald ikke overlever. Tit er det dyreunger, som ikke tåler megen sult, tørst eller kulde. Det er simpelthen så uansvarligt, siger Karina Fisker, Internatchef ved Dyrenes Beskyttelse.

En del af dyrene sættes dog også foran Dyrenes Beskyttelses ti internater, hvor der er en større chance for, at de overlever. Hermed slipper ejeren af dyret for at betale indleveringsgebyr for dyret, som er med til at dække udgifterne til blandt dyrlægetjek, vacciner og neutralisering. Gebyret varierer afhængigt af dyr mellem 200 og 1.000 kroner.

 Dyrenes Beskyttelse vurderer blandt andet, at de stigende forbrugspriser påvirker antallet af dumpede dyr.

Vacciner mod fugleinfluenza forventes inden for fire år

Flere europæiske lande, herunder Frankrig, Italien, Ungarn og Holland, har iværksat forsøg med vacciner mod fugleinfluenza for at komme sygdommen til livs, skriver AgriWatch.

Ifølge mediet er Frankrig længst fremme i disse forsøg. Landet har aflivet 21 millioner dyr i sæsonen 2021/2022 som følge af sygdommen.

I oktober mødtes topaktører fra den globale fjerkræsektor i Paris for at diskutere emnet om fugleinfluenza.

Jørgen Nyberg Larsen, sektorchef i Danske Æg under Landbrug & Fødevarer, var blandt deltagerne. Han vurderede, at selv om der ikke findes nogen EU-godkendte vacciner endnu, vil der snart være en standard inden for vacciner.

Ifølge AgriWatch sagde han: »Personligt tror jeg, at der om tre til fire år vil være en standard på et eller andet niveau, hvor man vaccinerer i områder eller hele lande«.

Økologisk Landsforening jubler over stigning i eksport af økologiske fødevarer

Der har været rekordstor omsætning i salget af økologiske danske fødevarer i 2021. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. Omsætningen er på 3,3 milliarder kroner mod 2,8 milliarder kroner i 2020. Det er en stigning på 17 procent i forhold til 2020, hvor de mange coronanedlukninger rundt om i verden gjorde samhandel mere besværlig end tidligere.

- Det er fantastisk, at eksporten er steget så meget, og at omsætningen er så høj. Det viser, at de danske økologiske virksomheder er exceptionelt gode til at få deres varer ud over rampen. Efter et coronaramt 2020 har indkøberne hos vores internationale samarbejdspartnere stået i kø for at købe dansk økologi, og det cementerer vores helt unikke position som verdensmestre i økologi, siger Pernille Bundgård, der er markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.

DC vil fordoble mængden af forædlede produkter

Danish Crown sætter nu turbo på forvandlingen fra slagterigigant til fødevarevirksomhed. Det skriver erhvervsmediet Finans, efter at have talt med Danish Crowns forholdsvis nye koncerndirektør, Tim Ørting Jørgensen.

Første spadestik er allerede taget med byggeriet af en kæmpe fabrik ved Manchester, som skal forsyne millioner af britiske forbrugere med færdigpakket bacon. Flere forædlingsfabrikker kan de kommende år følge i Japan eller på andre fjerne markeder. Der vil ligeledes blive skruet op for produktionen af forædlede varer på Danish Crowns eksisterende fabrikker i Europa.

Ambitionen er, at man med en ny strategi i løbet af fem år skal fordoble mængden af kød, som selskabet forædler til færdige fødevarer.

I det seneste regnskabsår producerede Danish Crown knap 1,2 milliarder kg grisekød. Størstedelen af kødet sælges uforarbejdet som delstykker til andre fødevarevirksomheder.

Ny rapport peger på potentialer for økologisk omlægning

En ny rapport fra Økologisk Landsforening redegør for forholdet mellem udbud og efterspørgsel på de økologiske markeder – og på baggrund af samtaler med nøglepersoner fra den økologiske værdikæde konkluderes det, at økologien måske nok er presset nu, men at der kommer fremgang på længere sigt.

Rapporten henvender sig både til konventionelle landmænd, der er interesserede i at omlægge til økologi, og til økologiske landmænd, der er interesserede i at udvikle deres bedrifter efter forholdene på markedet. Dermed kan rapporten fungere som supplement til de omlægnings- og udviklingstjek, som også udbydes gratis i 2023 hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug, og i sidste ende bidrage til, at det økologiske areal bliver udvidet.

- Målet med rapporten er, at den enkelte landmand skal kunne få øje på de potentialer, der er på de forskellige markeder. På den måde kan den være med til at inspirere landmanden til justeringer i produktionen, så den imødekommer efterspørgslen, siger Økologisk Landsforenings forperson Louise Køster.

Hele rapporten kan findes på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

Et skridt nærmere optimal gødskning af kløvergræs

Forskerne fra Aarhus Universitet har gennemført økologiske gødningsforsøg af kløvergræsmarker for at finde frem til en optimal gødskning i forhold til markens udbytte, andelen af kløver, proteinkoncentrationen og ikke mindst kvælstoffiksering. 

- I alt har vi haft fire gødningsniveauer i det her forsøg. Vi har gødet med 0, 100, 200 og 300 kg total-N pr. hektar i kvæggylle. Hvis man ser på udbyttet af tørstof, er der er signifikant fremgang i udbyttet til og med 200 kg N. Der er også en lille stigning ved 300 kg N, men den er ikke signifikant. Derfor konkluderer vi, at 200 kg N er mest optimalt i forhold til udbyttet, siger Henrik Thers, som er forsker ved Aarhus Universitet.

Kløvergræs gødes flere gange om året, og ofte vil man tilpasse gødningen til andelen af kløver. Derfor er det problematisk, at årets første gødning ligger så tidlig, at landmanden ikke kan vurdere, hvor stor en andel kløver, der er på hans mark. Det har forskerne nu en løsning på.

Forskningen viser, at hvis man har en kløverandel om efteråret, som ligger mellem 33-75 procent, så er der en pålidelig sammenhæng til kløverandelen foråret efter. Dog vil andelen være nogle procentpoint lavere. På den måde ved man, hvad kløverandelen vil være allerede inden kløverandelen kan måles, og det giver mulighed for at tilpasse gødskningen.

Dansk frugt og grønt klarer sig godt i kontrol af sprøjtemiddelrester

Danske fødevarer indeholder færre sprøjtemiddelrester end tilsvarende udenlandske varer, viser ny pesticidrapport.

Det viser den årlige pesticidrapport 2021 fra Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet.

Fødevarestyrelsens stikprøver omfatter 1.699 prøver af både konventionelt og økologisk dyrkede afgrøder fra ind- og udland, som bliver solgt på det danske marked. I 34 af prøverne, svarende til to procent af det samlede antal prøver, blev der fundet pesticidrester, som er vurderet til at kunne udgøre en sundhedsmæssig risiko, eller at en sundhedsmæssig risiko ikke kunne udelukkes.

I konventionelt dyrket frugt fra hele verden blev der fundet pesticidrester i 84 procent af frugtprøverne. Til sammenligning var der restindhold i 60 procent af de danske prøver af konventionelt dyrket frugt.

I konventionelt dyrkede grøntsager fra hele verden var der pesticidrester i 42 procent af prøverne, mens 24 procent af prøverne fra danske grøntsager indeholdt pesticidrester.

Pesticidindholdene var under maksimalgrænseværdien i 96 procent af samtlige undersøgte stikprøver af konventionelt dyrket frugt og grøntsager.

Alm. Brand Group styrker servicetilbud til landbrugskunderne

En traktor skal gerne hurtigt ud i marken igen, hvis den bliver skadet. Alm. Brand Group satser på at kunne få skadede landbrugsmaskiner endnu hurtigere tilbage fra værksted end tidligere efter sammenlægningen af Alm. Brand og Codan.

Når det kommer til sværdgods, det vil sige lastbiler, traktorer, gravemaskiner og andet specialmotorkøretøj, skal skaden typisk besigtiges af en taksator, hvorefter en rapport sendes til forsikringsselskabet med overslag og vurdering af, hvordan udbedringen skal udføres. Alm. Brand har ikke selv haft specialister indenfor landbrugs- og sværdgodsmaskiner, så denne opgave har været udliciteret til en samarbejdspartner, Taksatorringen. Codan har historisk altid haft egne taksatorer ansat.

Ændringen betyder, at Alm. Brand opsiger sit samarbejde med Taksatorringen og i stedet udvider og tilfører flere ressourcer til den interne taksering af skader på køretøjer, således at al taksering fremover foretages internt.

Business