Med en forventning om at kunne udnytte gødningen bedre ved brug af bladgødninger, indviede Odenses borgmester Flex Fertilizers nyeste generation blandeanlæg, der er blevet mere brugervenligt og lettere at håndtere.
Fredag i forrige uge lancerede Flex Fertilizer i Odense den nyeste generation af deres blandeanlæg til fremstilling af flydende gødninger til bladgødskning.
Samtidig benyttede firmaet lejligheden til at fortælle - blandt andet til byens borgmester Peter Rahbæk Juel (A) - om de muligheder, teknologien giver for at optimere inden for miljø og klima og spare store mængder næringsstoffer og klimagasser.
- Det er nøglen til fremtidens plantegødskning, lød det fra produktchef Allan Holm Nielsen, der fremhævede kvælstoftab, lattergasdannelse og fosforminimering som de tre problemstillinger, Flex Fertilizer har brugt de sidste fem år på at finde løsninger til at minimere.
- Alle tre problemstillinger løses lettest og mest elegant ved at bruge bladgødninger, sagde han og fremhævede, at gødningen på den måde undgår at komme i jorden, hvor netop omdannelse til ammoniak, frit kvælstof eller lattergas gør, at der er risiko for, at kvælstoffet ikke udnyttes.
Gave til miljøet
- Gødningssystemet er testet i diverse afprøvninger hos landmænd, konsulenter og rådgivere i Danmark, Tyskland, England, og Norge i de seneste fire år. Her har forsøg med »fuld bladgødskning«, så snart der er et blad at arbejde med, vist store besparelser på kvælstof og fosfor, lød det fra landbrugskonsulent hos Flex Fertilizer Jan Fischer Jensen.
- Op til 50 procent mindre kvælstof har forsøg i Norge og Tyskland peget på – i Danmark er vi dog mere forsigtig. På grund af vores kvælstofkvoter er danske landmænd allerede mere kvælstofeffektive, så der forventes besparelsen snarere at lande omkring 30 procent, sagde han, dog uden at fremlægge dokumentation i form af forsøgsresultater.
- Det er jo en helt ny måde at tænke gødskning på, sagde produktchefen. I stedet for at tildele al gødningen i en til to omgange tidligt i foråret, bruger man mindre mængder løbende. Det har ydermere den store fordel, at risikoen for udvaskning, selv hvis man skulle ramme jorden en smule, er meget mindre. Og man stresser planterne mindre. Det betyder for eksempel, at risikoen for svampeangreb ser ud til at blive mindre – det peger forsøgene i Tyskland i hvert fald på. Så måske er der tilmed en gevinst på den konto også, fremhævede Allan Holm Nielsen.