Kritik af ny handelsaftale
Efter 20 års forhandlinger har EU fornyelig indgået handelsaftale med Mercosur-landene i Sydamerika, der er Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay. Det er imidlertid ikke alle, der bifalder aftalen. I flere EU-lande frygter man at aftalen vil betyde fri adgang til EU for de fire landes landbrugsprodukter. Vinderne skønnes, ifølge Jyllands-Posten, at blive den europæiske bilindustri, der i dag bliver mødt af en importtold på 35 procent i Mercosur-landene. Andre vindere vurderes til at blive producenter af maskiner, kemikalier og medicin. I dag har Danmark et lille plus i samhandlen med det største Mercosur-land, Brasilien.







































