bannerPos

Danish Agro overtager Kolding Maskinforretning

Henrik Thomsen, nuværende delejer og direktør i Kolding Maskinforretning A/S og fremtidig direktør og leder af Traktor & Høstspecialisten A/S.

AF: PER JØRGENSEN

JOURNALIST
21-11-2018 13:12
Med udgangen af november overtager Danish Agro alle aktier i Traktor & Høstspecialisten A/S, som koncernen købte 45 procent af i februar 2017. Samtidig har Danish Agro indgået aftale om overtagelse af alle medarbejdere, aktiver og markedsområde fra Kolding Maskinforretning A/S.

Den 20. november 2018 indgik Danish Agro aftale om overtagelse af alle medarbejdere, aktiver og markedsområde fra Kolding Maskinforretning A/S. Dette sker, efter at Traktor & Høstspecialisten A/S er blevet overtaget 100 % som led i et glidende generationsskifte.

Som fremtidig direktør og leder af Traktor & Høstspecialisten A/S med aktiviteter i Hinnerup samt nu også i Kolding indtræder Henrik Thomsen, der som delejer og direktør i Kolding Maskinforretning har en god ballast af erfaring med sig.

Allan Mahler, nuværende Adm. direktør i Traktor & Høstspecialisten A/S, vil sammen med Henrik Thomsen bruge de kommende måneder på at sikre en glidende overgang med ønske om derigennem at skabe tryghed og sikkerhed for alle ansatte og kunder i begge afdelinger.

CEO i Danish Agros Maskindivision, Jens Skifter, er yderst tilfreds med aftalen.

- Kolding Maskinforretning er med sine meget kompetente medarbejdere en veldrevet og effektiv forretning med lang erfaring – faktisk mere end 50 år med Claas’ produkter. Danish Agro har fokus på at sikre en stærk Claas-forhandlerstruktur til fremtidens udfordringer, og her mener vi, at Kolding som afdeling i denne region spiller en vigtig rolle, siger han.

Selskabet beskæftiger 22 erfarne medarbejdere og omsatte i 2017 for lidt over 90 mio. kroner relateret til Class-afdelingen i Kolding.

Fremtidig direktør i Traktor & Høstspecialisten A/S, Henrik Thomsen, glæder sig over aftalen og den mulighed, som han nu får for at medvirke i udviklingen af Traktor & Høstspecialisten A/S med to afdelinger.

- Som hidtidig delejer i Kolding Maskinforretning A/S er det vigtigste for mig at sikre de bedst mulige forudsætninger for fremtidig udvikling af selskabet. Kolding Maskinforretning er en af Danmarks ældste Claas-forretninger med stor ekspertise i produkterne fra den tyske maskinproducent. At jeg nu har tilbudt Danish Agro det fulde ejerskab skyldes, at jeg er overbevist om, at vi i fællesskab har bedre mulighed for at udvikle denne samlede maskinforretning. Jeg er ydmyg over for denne opgave og ser derfor meget frem til det tætte samarbejde over de næste måneder med Allan Mahler og holdet i Hinnerup samt holdet i Kolding – og jeg glæder mig til at styrke den fremtidige udvikling af Traktor og Høstspecialisten med begge afdelinger, siger han.

Henrik Thomsen vil have sin faste arbejdsplads i Hinnerup men vil naturligt fortsat også være at finde i Kolding. Hele regionen i Østjylland bliver med denne konstellation til en sammenhængende region med muligheder for vækst og bedre service for alle kunder i begge afdelinger.

Noteringen falder igen-igen

Noteringen for slagtesvin falder igen med 30 øre, og er nu på 11,10 kroner, selv om coronanedlukningen af Europa ser ud til snart at være et overstået kapitel.

Nu skal der forskes i loftshøjden på svinetransporter

Lovgivningen kræver at smågrises velfærd tilgodeses - også under transport. Et af elementerne heri er loftshøjden i bilerne. Der eksisterer imidlertid ingen videnskabelig dokumentation for, hvad loftshøjde betyder for grisene. Det skal et nyt forskningsprojekt give viden om.

Helms forbereder generationsskifte

I løbet af de næste tre år vil der blive gennemført et generationsskifte hos Helms TMT, fortæller den nuværende frontfigus, Kristian Helms.

GPS skal guide til fleksibel naturpleje

60 kreaturer har fået GPS-halsbånd på for at hjælpe Landbrugsstyrelsen med at finde vej til mere fleksible og attraktive tilskudssystemer til naturpleje.

Fik minister i tale om §3-forbud og efterafgrødekrav

Fælles for §3-dyrkningsforbuddet og det fremrykkede efterafgrødekrav er, at nogle landmænd oplever det, som om de får en stor økonomisk øretæve og usikkerhed om fremtiden, lyder det fra SLF, der forleden gik til miljøministeren med urimelighederne.

Overvældende tilslutning til Hobro Dyrskue

Der er tilmeldt 34 katalognumre til den første digitale udgave af Hobro Dyrskue. - Det er helt overvældende, lyder det fra arrangørerne.

Den danske foodservicebranche er på vej tilbage

Salget af Arla Pro-produkter er fordoblet, siden coronakrisen var på sit højeste tilbage i marts måned, og de seneste to uger er efterspørgslen steget med 30 procent. Det vidner om en foodservicebranche, som er på vej tilbage, lyder det fra Arla Pro.

Sæd-smitte fra Mors 2 afkræftes

Analyse afkræfter, at sæd fra Mors 2 har været kilden til PRRS i to produktionsbesætninger.
Side 1 af 1852 (37032 artikler)Prev1234567185018511852Next