Nu er tiden hvor man skal sikre den høje værdi på terrænet. I februar og marts skaber man de bedste vilkår for dyrene og insekterne. Man sikrer både redeskjul, dødt ved (træ), nye saftige skud og regulering af højde og tæthed på læhegn, så hønsefuglene og hjortevildt kan finde føde, læ og skjul.
I februar fokuserede mange på at regulere ræve, krager og skader. Dette er også en del af vildtplejerens værktøjskasse, men det er knap så vigtigt, som at holde terrænet i orden, mener Thorsten Pedersen, som er miljøkonsulent ved Landbo Limfjord
- Vigtigheden af at have »noget nyt, noget mellemaldrende og noget gammelt« er helt essentielt for insekterne og dyrene på terrænet. Dette gælder i stort set alle aspekter, da naturen er mest robust og har den bedste balance, når alle cyklusser er til stede. Det gælder både edderkoppens og kronhjortens livscyklus. Det gælder også for planteriget om det er agertidslen, hundegræsset eller hvidgranen, miljøkonsulenten.
Gode forhold for alle
Ved at tage elementer ud af en cyklus, ophører cyklus, og dermed mister man ikke bare den konkrete cyklus, men også de cyklusser, som er tilknyttet denne, understreger Thorsten Pedersen.
- Populært set kan man sige, at fjerner man insekterne over en periode, så fjerner man også agerhønen, da den ikke har foder til kyllingerne. Netop det er et højaktuelt emne lige nu. Derfor er det vigtigt at afse områder, hvor insekter kan overvintre og reproducere sig selv i foråret. Da insekter ofte har kort opblomstringstider, så er det vigtigt at sikre en række arter, så kyllingerne ikke løbes ihjel af hønen for at finde insekterne. Når agerhønsene bevæger sig meget med kyllingerne, er kyllingerne også mere udsat for rovdyr, siger han.
Nogle år planter man, og dette sikrer en nyhedsværdi på terrænet, men Thorsten Pedersen oplever, at de fleste glemmer, at der skal tyndes og skæres ned, så der hele tiden er noget nyt.
Motorsaven på job
Når man har plantet, er Thorsten Pedersens tommelfingerregel, at så snart grenene når sammen, så skal der tyndes.
- Der skal lys til bunden. Det sikrer varme, læ helt ved bunden, genspiring af græsser/urter og liv til insekterne.
Når man skal sikre bundlæ i en ældre beplantning, hvor der er blevet åbent i bunden, så kan teknikken, ifølge Thorsten være, halvfældning, som er utrolig effektiv til igen at skabe bundlæ. En lang række buske, halvtræer og træarter tåler at blive savet to tredjedele over og væltet, hvorefter stammen vil virke som en rod for en række ny skud, der vil gøre bunden i beplantningen til et tæt, lægivende nyt element.
- Det mindre man rydder op i det fældede, det mere dødt ved (træ) tilføjer man terrænet. Det døde ved sikrer svampe, som er en undervurderet del af vildtplejen, men råd og svamp er ofte grundlag for en række nye insekter. Det er ikke forkert at tage noget ud som brænde, men lad endelig noget ligge tilbage, så naturen styrkes i dens cyklusser, fortæller Thorsten Pedersen.
Når man går i gang med saven, skal man ikke lige starte med det 100 år gamle hegn, som også kan være fredet. Har man sjældne elementer som dette, så bør man værne om dem, opfordrer miljøkonsulenten, da de netop er i kategorien »noget gammelt«.
Mere brede end høje
Læhegnenes løv skal saves ned, så de ikke er mere end fire meter høje eller har så flad en profil, at de er mere brede end høje.
I grankulturerne og granlæhegn skal rettidig omhu sørge for at de nederste grene aldrig taber nålene. Det gøres ved at fælde, så granerne aldrig kommer til at røre hinanden. Gør de det, så er man for sent ude med saven.
Har kulturen tabt de nederste nåle, bør man overveje, om man skal tynde så kraftigt ud, at der kan plantes imellem, så man igen sikrer god bundlæ. For at speede denne proces op, kan man med fordel lade nogle af de tyndede træer ligge tilbage.
teba