Emil Haugaard Smed er pr. 1. august blevet ansat som naturrådgiver ved SAGRO. Han kommer frisk fra skolebænken, idet han 1. juni afsluttede sin uddannelse som skov- og landskabsingeniør på Skovskolen Djursland. Med base hos SAGRO i Esbjerg skal han blandt andet bidrage til opgaverne med lavbundsjorde, naturrådgivning og blandede opgaver omkring klimaberegninger på skov. Emil Haugaard Smed er selv opvokset på landet, men dog ikke i landbruget. Til gengæld har han en del familiemedlemmer, som på den ene eller anden måde arbejder med landbrug til daglig. Han bor tæt på Haderslev, men planen er at flytte tættere på Esbjerg i den nærmeste fremtid.