Jakob Jørgensen er tiltrådt som daglig leder/ sælger i Søllested Maskinforretnings afdling i Nørre Alslev på Falster.
Jakob er et kendt ansigt inden for branchen. Han har tidligere været ansat hos Johs. Mertz som salg/ produktchef, og som sælger hos Kjærsgaard A/S, hvor han arbejdede inden for entreprenørbranchen.
Jakob er uddannet inden for landbruget og har været landmand i flere år. Han har derfor et godt kendskab og forståelse for den daglige drift og for de udfordringer, der kan være.