Jan Baunsgaard Pedersen, agronom i den plantefaglige rådgivningsvirksomhed BJ-Agro i Hovborg, fylder 50 år den 2. februar. Derudover har han også 20 års jubilæum i virksomheden den 1. marts og er således den faglige medarbejder, der har været i BJ-Agro længst.
Gennem hele den 20-årige karriere i BJ-Agro har planteavlsrådgivningen med mark- og gødningsplaner, bedriftsbesøg og så videre været Jan Baunsgaard Pedersens primære arbejdsområde. Selvom fødselarens speciale er kartofler, hvor han blandt andet i dag er hovedansvarlig for rådgivningen omkring stivelseskartofler, rådgiver han også inden for andre afgrøder som korn og majs.