Glyphosat er siden opdagelsen for 50 år siden blevet verdens mest anvendte pesticid. Og i Danmark udgør glyphosat i dag 46 procent af salget af alle sprøjtemidler tilsammen.
Så det er blevet én af de vigtigste faktorer i moderne markbrug – ikke mindst ved reduceret jordbearbejdning i form af conservation agriculture eller no till-dyrkning.
Men EU's godkendelse af ukrudtsmidlet glyphosat har været sat til at udløbe den 15. december i 2022. I juli er den frist imidlertid blevet forlænget til sandsynligvis efteråret 2023.
I de seneste år har flere EU-medlemslande meldt ud, at de vil stemme nej til en ny eller forlænget godkendelse. På det allerseneste er det dog mildnet af en tiltagende fødevaremangel og en fornyet forståelse for manglen på alternativer i bekæmpelsen af stigende ukrudtsproblemer. Ligesom en alternativ mekanisk ukrudtsbekæmpelse vil være mere skadeligt for klimaet og med større CO2-udledning end en sprøjtning med glyphosat.
Hvad er status lige nu i processen mod et totalt forbud, et delvist forbud eller en fornyet godkendelse?
Ved den seneste fornyelse af EU's godkendelse af glyphosat i 2016-17 var der lagt op til en ny 15-årig godkendelse. Men en mere bred folkelig diskussion endte med at begrænse godkendelsen til fem år med udløb i december 2022.
Den brede diskussion kom blandt andet efter den meget omtalte udmelding fra WHO’s kraftorgan IARC, som placerede glyphosat i en venteposition på en liste med stoffer, der »sandsynligvis er kræftfremkaldende«.
Ingen andre ekspertpaneler var enige i IARC’s vurdering, og der har siden været stillet alvorlige spørgsmålstegn ved lødigheden af IARC’s vurdering.
Men den folkelige debat kredsede om udtrykket »sandsynligvis kræftfremkaldende«.
Også selvom glyphosat i dag er verdens mest undersøgte pesticid, og der stadig ikke er andre ekspertpaneler, der deler IARC’s vurdering fra 2015.
EU’s kemiagentur ECHA udgav i maj 2022 en 11.000 sider stor rapport, som endnu en gang understreger, at glyphosat ikke er kræftfremkaldende. Den vurdering indgår i processen frem mod 2023.
Selvom der fortsat har været megen diskussion om glyphosat, og at der med al sandsynlighed meget mere på vej, er der ikke noget, der tyder på, at de faglige vurderinger falder anderledes ud end tidligere.
EU's såkaldte rapportørstaters arbejde og vurderingerne ved EFSA og ECHA er strengt faglige vurderinger, og de vurderes lige som alle tidligere ekspertvurderinger igen at blåstemple anvendelse af glyphosat.
I sidste ende er det dog en afstemning i EU-kommissionen i den såkaldte Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder, hvor afgørelsen træffes.
Hvert land skal afgive stemme, og det bliver derfor helt afgørende, hvor store medlemslande som Tyskland og Frankrig stiller sig.
Afstemning kommer formentligt til at ske i efteråret 2023, efter EFSA er kommet med deres endelig vurdering. Den forventes i juli 2023.
Spørgsmål og svar
Glyphosat (også stavet »glyfosat«) er et totalherbicid, der benyttes til at bekæmpe ukrudt. Landbruget tegner sig for langt størstedelen af det danske forbrug. Glyphosat blev tilladt i Danmark i 1975.
Glyphosat virker ved at hæmme ét af de enzymer, der er nødvendige, for at planter kan danne visse aminosyrer og dermed vokse. Derfor kræver det ukrudtsplanter i vækst, for at glyphosat virker ødelæggende på dem. Dyr og mennesker har ikke dette enzym og derfor er glyphosat ikke giftigt for dem.
Kilde: Miljøstyrelsen
Glyphosat (N-(phosphonomethyl) glycine) er det aktive stof i Roundup.
Roundup er varemærket på et ukrudtbekæmpelsesmiddel produceret af den tyske kemivirksomhed Bayer, og før 2018, Monsanto.
Der eksisterer i dag en lang række varemærker, der ligesom Roundup indeholder glyphosat.
Nej – ikke hvis man spørger Miljøstyrelsen, EFSA eller EPA.
- De koncentrationer af glyphosat, der enkelte steder er fundet i GRUMO (den landsdækkende grundvandsovervågning, red.), udgør ingen sundhedsrisiko, skriver Miljøstyrelsen.
- 30. maj 2022: ECHA bekræfter, at glyphosats nuværende fareklassificering forårsager alvorlig øjenskade og er giftig for vandlevende organismer. Baseret på den tilgængelige videnskabelige dokumentation konkluderer ECHA’s udvalg for risikovurdering (RAC) også, at klassificering af glyphosat som et kræftfremkaldende (...) stof ikke er berettiget, fastslår EFSA.
- Ingen risici til bekymring for menneskers sundhed fra nuværende anvendelser af glyphosat. Glyphosatprodukter, der anvendes i henhold til etikettens anvisninger, resulterer ikke i risici for børn eller voksne, konstaterer United States Environmental Protection Agency (EPA).
På den anden side vurderede det internationale agentur for kræft under WHO, IARC, at glyphosat »sandsynligvis« er kræftfremkaldende for mennesker. Vurderingen siger dog ikke noget om, hvor meget glyphosat der skal til, før risikoen for kræft stiger. Desuden kan der ifølge nyhedsbureauet Reuters sættes alvorligt spørgsmålstegn ved troværdigheden af undersøgelsen:
- Verdenssundhedsorganisationens kræftagentur (IARC, red.) afviste og redigerede resultater fra et udkast til sin gennemgang af ukrudtsmidlet glyphosat, der var i modstrid med dets endelige konklusion om, at kemikaliet sandsynligvis forårsager kræft.
Glyphosat har følgende klassificeringer for akutte sundhedseffekter: R41: Risiko for alvorlig øjenskade.
Kilder: Cancer.dk, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3 år 2014, side 36
Den 1. juli 2020 blev det forbudt at sprøjte med glyphosat på flere private og offentlige arealer, herunder stier, veje, grus, fortove, indkørsler, parkeringsarealer og terrasser.
Forbuddet trådte i kraft den 1. juli 2022 med den virkning, at det vil blive forbudt at sælge de omtalte sprøjtemidler til de nævnte arealer fra 2023 og forbudt at sprøjte på arealerne fra 2024.
I 2020 blev det forbudt for private at købe og anvende produkter med koncentreret glyphosat. Det er fortsat lovligt for landmænd at købe og anvende glyphosat til markbrug.
Kilde: Miljøstyrelsen
Nej.
Ifølge Videnskab.dk virker glyphosat ved at »angribe og hæmme et enzym, der findes i planter, men ikke i dyr og mennesker«.
I en rapport konkluderer EU’s fødevareagentur, EFSA, at glyphosat-rester i foderet ikke truer dyrs helbred.
- Og heri konkluderes det, at dyr heller ikke ser ud til at lide overlast, selv om de spiser foder fra GMO-planter, der i sin tid blev sprøjtet med glyphosat-holdige sprøjtemidler såsom Monsantos Roundup, lyder det i artiklen »Efsa: Hverken dyr eller mennesker tager skade af glyphosat-rester i maden« fra Ingeniøren.
