Stop for Roundup om efteråret

Overforsigtigt og uacceptabelt. Det er nogle af de ord, der er landet på miljøminister Hans Chr. Schmidts bord, efter at han i sidste uge forbød anvendelsen af glyphosat – aktivstoffet i Roundup - senere end 15. september.

Forbuddet, der ikke gælder sandjorde, kommer efter Miljøstyrelsens revurdering af glyphosat, som viser, at der kan ske udvaskning over grænseværdien til drænvandet, eller ned til én meters dybde.

- Danskerne skal kunne sætte kaffen over om morgenen uden at frygte pesticider i vandet. Glyphosat er ikke fundet i drikkevandet over grænseværdien, men det er bekymrende, at stoffet er fundet i drænvandet. Derfor forbyder vi anvendelsen af glyphosat, hvor det giver problemer, og på de tidspunkter, som er problematiske, siger miljøminister Hans Chr. Schmidt, der ikke udelukker yderligere indgreb, hvis det bliver nødvendigt.

- Glyphosat tilføjer han, er det mest brugte sprøjtemiddel i Danmark. Så det er meget vigtigt, at indgrebet er præcist og rammer der, hvor problemet er. Jeg mener, at vi med en skæringsdato, der hedder den 15. september, og fritagelsen af sandjorde, lever op til den ambition. Men vi vil følge udviklingen tæt, og hvis det viser sig, at indgrebet ikke har den præcision, vi forventer, bliver der justeret.

- Vi må tage de faglige rapporter, som ministeren baserer sit forbud på, til efterretning. Men vi synes, beslutningen hviler på et utroligt tyndt grundlag, siger viceformand i Dansk Landbrug, Henrik Høegh.

Han henviser til, at udvaskningen er målt på en bakkeø ved Estrup i Jylland. Et areal der ifølge viceformanden vakte geologernes begejstring, fordi det er karakteriseret af meget markante og dybe jordsprækker, som opstod, da bakkeøen lå udækket under sidste istid.

- Vi har fået oplyst, at den jordtype udgør 0,3 procent af landbrugsarealet i Danmark. Hvis det virkelig er tilfældet, må vi sige, at forsigtighedsprincipper er strakt til det alleryderste, når 0,3 procent af arealet skal være afgørende for, hvordan vi må agere på resten af landbrugsjorden, siger Henrik Høegh.

- Glyphosat er ikke fundet i koncentrationer nær grænseværdien i det grundvand, hvorfra vi i Danmark udvinder drikkevand, trods mere end 25 års udbredt anvendelse af glyphosat i dansk landbrug, lyder det fra de tre kemifirmaer.

De vil derfor lade eksperter undersøge dokumentationsmaterialet bag den danske beslutning til bunds med henvisning til, at forbudet både vil få negativ indflydelse på økonomien i dansk landbrug, øge udvaskningen af kvælstof og medføre et større energiforbrug til mekanisk bekæmpelse og dermed et øget CO2-udslip.

- De omdiskuterede fund af glyphosat er gjort i cirka en meters dybde, hvor vandet vanskeligt – og kun med det snævreste politiske sigte – kan betragtes som grundvand og da slet ikke som drikkevand, anfører glyphosatproducenterne, som peger på, at konsekvensen af miljøministerens beslutning er, at drænvand nu også skal have drikkevandskvalitet.