Salget af nyregistrerede traktorer faldt knap 18 procent i forhold til samme måned sidste år. 115 solgte traktorer i juni måned mod 140 sidste år.

John Deere er podievinder for juni måned med 38 traktorenheder, efterfulgt af New Holland med 23, Case IH 19, Claas 10, Massey-Ferguson 9, Valtra 8, Fendt 5, McCormick 2 og Deutz-Fahr 1.

Det er John Deere, der fører halvårsregnskabet for traktorsalget 2020, med 138 solgte traktorer, Case IH indtager andenpladsen med 125 og Fendt på tredjepladsen med 110. Herefter følger New Holland med 98, Massey Ferguson 67, Claas 56, Valtra 55, Deutz-Fahr 20, Kubota 8, McCormick 4, Landini og Same med hver én.

Tilbagegangen for første halvår er knap 11 procent fra 767 solgte traktorer sidste år til 687 traktorer i år.