Kom til »Walk and Talk« med Fyns Familielandbrug
Oplev, hvordan forskellige teknikker kan påvirke afgrøderne, og deltag i samtaler om bæredygtig planteavl og fremtidens løsninger på en aften med en mere uformel mødeform.

Mandag den 2. juni har du chancen for at udvide din viden og dele erfaringer med andre planteavlsinteresserede. Arkivfoto: Camilla Bønløkke
Oplæsningen af artiklen er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens. Artiklens indhold er skrevet af redaktionen.
Fyns Familielandbrug, Fyns Landboungdom og LandbrugsRådgivning Syd inviterer alle planteavlsinteresserede til at deltage i »walk and talk«. En inspirerende gåtur på 5-6 kilometer med start fra Fangelvej 130 ved Odense.
Turen finder sted mandag den 2. juni fra klokken 17.30, hvor der er lagt op til, at en skøn tur i naturen kombineres med værdifulde diskussioner om økologisk planteavl. Undervejs vil planteavlskonsulenten dele sin ekspertise og viden om forskellige økologiske afgrøder og moderne så-teknikker.
Du får mulighed for at se alt fra vårbyg og purpur hvede til rug og græs – dyrket 100 procent økologisk med innovative metoder.
Grundet forplejning er tilmelding til arrangementet nødvendig.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































