- Prøv det.

Sådan lyder opfodringen fra Henrik Terp, der selv er pløjefri landmand og formand for Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark (FRDK).

Han viser sine marker på Sanderumgaard frem for alle interesserede onsdag den 11. maj klokken 13.00-16.00 i samarbejde med Velas. Her vil han selv byde velkommen og fortælle om bedriften, mens planteavlskonsulent Erik Sandal, Velas, giver gode råd til at komme i gang og projektchef Hans Henrik Pedersen fra FRDK fortæller om, hvordan man bruger efterafgrøder som et aktiv i marken.

Efter indlæggene er der god tid til at høre om andres erfaringer, samt gå en tur i marken.

- Kom ud og se det, og tal med nogen med erfaring, siger formanden.

Hvis man har mod på det, kan man allerede nu starte i det små på sin egen ejendom.

- Hvis man er interesseret i det pløjefri dyrkningssystem, kan man med fordel prøve at etablere sin raps uden at pløje først, lyder rådet fra formanden, der selv droppede ploven tilbage i 1999.

Aha-oplevelse

Da han selv gik over til det pløjefri system, var det ene og alene af økonomiske årsager. Han startede sammen med en nabo, og de købte en såmaskine sammen.

- Vi fik en større rationaliseringsgevinst ud af det, og sparede både tid og dieselolie, fortæller han.

Snart begyndte andre fordele også at vise sig. Blandt andet begyndte der efter nogle år at komme flere og flere regnorme i jorden, og mågerne var ikke længere kun sjældne gæster, der var faret vild.

- Jorden fik helt nyt liv. Det var virkelig en Aha-oplevelse, fortæller han.

Inden Henrik Terp kom til som driftsleder, var Sanderumgaard blevet drevet, som det var kutyme dengang, hvor al halm blev fjernet, og der blev nedfældet flydende ammoniak til samtlige afgrøder.

- Jorden var helt død, og i starten tog det tre til fire år, før halmen var helt omsat. I dag er halmen omsat inden næste sæson, fortæller han.

Jorden restituerer hurtigere

I 2015 begyndte Henrik Terp så vidt muligt at dyrke jorden efter principperne i conservation agriculture, hvor man stort set ikke rører jorden udover at så.

Dog kan det ikke praktiseres fuldt ud, da der er kartofler i sædskiftet hvert femte år i gennemsnit på Sanderumgaard.

- Men vi etablerer vores kartofler med mindst mulig jordbearbejdning, og det pløjefri system er en kæmpe fordel for kartoflerne, fordi jorden bedre restituerer bagefter, fortæller han.

Samtidig oplever han, at der er mindre udfordringer med insekter og svampe, blandt andet rodfiltsvamp i kartofler.

- Der er flere naturlige, biologiske fjender til svampesygdommene i den sunde, pløjefri jord, fortæller han.

Bedre vandhusholdning

Den pløjefri jord har også givet en langt bedre vandhusholdning, som Henrik Terp udtrykker det.

Den holder meget bedre på vandet end tidligere.

- Jeg vil vurdere, at vi har cirka 30 millimeter mere til rådighed i løbet af en vækstsæson. Det svarer til sådan en god sommerbyge, siger han.

Samtidig har jorden fået en struktur, der gør, at den også kan komme af med overskydende vand. Det gør den farbar det meste af året.

- Vi har stort set aldrig problemer med at komme i marken, siger han.

Græsukrudt er intet problem

En af de ting, Henrik Terp rigtig gerne vil fortælle gæsterne til åben mark er, at græsukrudt ikke behøver at være et problem i det pløjefri system.

- Det handler om at have et sundt sædskifte, og at være opmærksom på forureningskilder. Der kan for eksempel komme rigtig mange ukrudtsfrø ind på marken med en halmpresser og mejetærsker udefra, fortæller han.

Derfor kommer der kun rengjorte pressere i marken på Sanderumgaard.

- Jeg vil mene, at pløjefri dyrkning er det bedste våben mod væselhale, agerrævehale og rajgræs, siger landmanden, der ikke bruger meget kemi.

Pløjefri dyrkning