Efterafgrøder koster dyrt på bundlinjen

Agerskovgruppen satte ved et pressemøde i Agerskov pris på, hvad efterafgrøder koster landbruget. Efterafgrøder, som man effektmæssigt forsøger at dokumentere, er stærkt overvurderede fra myndighedernes side.

Agerskovgruppen-Pressemøde-2.jpg
Folketingsmedlem Hans Christian Schmidt, (V), og LandboSyds formand Henrik Jessen, lyttede intenst på, da planteavlskonsulent Bente Andersen, Plantekonsulenten ApS, fremlagde tal og facts omkring efterafgrøder. Foto: John Ankersen Folketingsmedlem Hans Christian Schmidt, (V), lagde ikke skjul på at han er rigtig vred over at erfare, at det talmateriale der ligger som dokumentation for efterafgrødekravet, tilsyneladende hverken er korrekt eller retvisende. Foto: John Ankersen

Efterafgrøder koster landbruget dyrt – rigtig dyrt endda. Det kom frem, da Agerskovgruppen forleden holdt pressemøde i Agerskov, for at give en status omkring efterafgrøderne, som man fra gruppens side kæmper imod på flere fronter. Blandt andet i det velkendte søgsmål på vegne af en række landmænd mod staten.

Én der har regnet på prisen for efterafgrødekravet, er landmand Martin Lambert Pedersen, Dynagro, ved Aabenraa, der tillige er blandt sagsøgerne mod staten. Han har en integreret griseproduktion med 1.500 søer og 40.000 slagtesvin, samt 720 hektar agerjord, hvor der dyrkes eget foder.

Her viser regnestykket at efterafgrøderne gav et udbyttetab på 900.000 kilo kornafgrøder og et tab på 2.250.000 kroner, svarende til 3.150 kroner pr. hektar i markplanen.

- Og så er der alle de øvrige ulemper omkring arbejdspres i forbindelse med udlæg af efterafgrøderne, rigide datokrav og måske endda klimabelastning, lød det fra Martin Lambert Pedersen, der var en samtidig var en af indlægsholderne på pressemødet.

- Fagligheden forsvinder i forbindelse med efterafgrøderne. Tabet ved dem er langt større end hektarstøtten, konstaterede Martin Lambert Pedersen, der tilføjede at den for hans vedkommende er cirka det halve af tabet – nemlig 1.150.000 kroner.

Langt fra virkeligheden

Effekten, eller måske rettere manglen på samme, var også overskriften for planteavlskonsulenterne Mogens Munk, LandboSyd, og Bente Andersen, Plantekonsulenten Aps, fælles indlæg omkring efterafgrøderne på pressemødet.

Og de satte spørgsmålstegn ved flere af de påstande og konklusioner, som myndigheder og politikere har lænet sig op af, i forbindelse med efterafgrøder.

- Tidlig såning giver en effekt på 17 kg N/ha. Staten regner med en effekt af efterafgrøder på 33 kg N/ha. Men det repræsenterer ikke virkeligheden, lød det fra Bente Andersen.

De to rådgivere peger samtidig på, at der ikke er lavet forsøg med efterafgrøder på lerjord, hvor efterafgrøder påvist har en lavere effekt end på andre jordtyper. En kendsgerning staten, ifølge Agerskovgruppen, i en processkrivelse også har anerkendt.

Bente Andersen og Mogens Munk peger samtidig på udledningen af kvælstof fra skovene som en anden vigtig kilde til udledning – ikke mindst de skove, der udlægges til naturskov.

- Og så er der også de absurde krav til efterafgrøder i kystområder, konstaterede Mogens Munk

Ikke holdbart

Både Agerskovgruppens formand, Jens Peter Aggesen, og formand for LandboSyd, Henrik Jessen, ser store konsekvenser for landbruget, både nu og fremadrettet, i forbindelse med efterafgrøderne.

- Det er ikke holdbart. Selv om al landbrugsaktivitet stoppede, ville det ikke være nok, konstaterede Henrik Jessen, med henvisning til problematikken omkring kvælstofudledning.

Og at det kan få alvorlige konsekvenser på sigt, er Jens Peter Aggesen ikke et øjeblik i tvivl om.

- Griseproduktionen vil falde og det vil koste dyrt, lød det fra Jens Peter Aggesen, der samtidig konstaterede, at han mener det er helt galt med målsætningen omkring efterafgrøderne.

Politisk indflydelse

Folketingspolitiker Hans Christian Schmidt, (V), var med på pressemødet, og han lagde ikke skjul på hverken sin frustration og vrede over efterafgrøderne, og især den ekspertise og viden, der er lagt til grund for dem.

- Når ikke dem, der burde vide noget, ved noget, så kan jeg hurtigt tale mig vred, lød det fra Hans Christian Schmidt.

Han opfordrede samtidig Agerskovgruppen og landbruget generelt til fortsat at benytte foretræde for politikerne på Christiansborg, som en god og givtig mulighed for at få politikere i tale og forhåbentligt påvirke dem i den rigtige retning.

- Man ved godt i ministerierne, at man skal hjælpe politikerne med forståelse. Mange gange oplever jeg, at det rykker, når I taler med os, sagde Hans Christian Schmidt, der samtidig opfordrede til udvidet foretræde, der betyder at udvalget tager det op med den pågældende minister.

I forbindelse med pressemødet luftede Hans Chrristian Schmidt muligheden for en konference om efterafgrøderne på Christiansborg. Noget, der ifølge ham, blot kræver en forening og et folketingsmedlem – og som han samtidig gerne selv ville være en aktiv del af.

Sammenhæng og systematik

Det er som bekendt advokat Hans Sønderby fra Sønderby Legal, der er advokat i den sag mod staten, som Agerskovgruppen har taget initiativ til.

Hans Sønderby var blandt indlægsholderne i forbindelse med pressemødet, hvor han endnu en gang slog begrebet man EU-retsligt arbejder med omkring ”Sammenhæng og systematik” fast, som omdrejningspunkt for sagen.

- Efterafgrøde-kravene er derfor EU-retsstridige, da der ikke er sammenhæng og systematik ikke er til stede, konstaterede Hans Sønderby, der samtidig henviste til en formulering, han havde skrevet ned og som blev vist på pressemødet:

”Da statens egne tal viser, at optagelsesevnen er 12 kg/N for en efterafgrøde mod 17 kg/N for en tidlig sået vinterhvede, er det EU-retlige krav om sammenhænd og systematik jfr. domstolens praksis, ikke opfyldt”.

Hans Sønderby konstaterede samtidig, at det er staten der har ansvar og risiko for en eventuel manglende belysning, jfr. statens bevisbyrde.

- Det som skal ”knock-oute” i sagen er sammenhæng og systematik. Da statens egne tal viser en effekt på 33 kg/N, men effekten kun er 12 kg/N, er EU-rettens krav om sammenhæng og systematik ikke opfyldt, fastslog Hans Sønderby.

Læs også